Hvorfor bliver så mange forarget over de mindste ting?

(Læsetid: 3 minutter)
Hvad der er virkelig vigtigt er individuelt og forskelligt fra person til person, så her skal vi passe på med ikke at dømme hinanden.

Kære Suh

Det er vist ingen tvivl om, at vi lever i en forargelses-kultur, hvor en masse mennesker bliver forargede eller stødte over hvad som helst, dernæst skriver de læserbreve eller opslag på nettet om det. Hvorpå andre bliver forargede over det, de første skriver.

Det være sig alt fra politiske holdninger til tøj i H & M. Er der nogen psykologisk forklaring på den stigende tendens til at blive forarget over efterhånden de allermindste ting?

Venlig hilsen Den nysgerrige

Kære Nysgerrige

Sikke et interessant spørgsmål. Jeg har godt observeret, at Facebook og andre medier dagligt er fyldt af opslag fra mennesker, der er stødte over alverdens ting.

Nogle af tingene er også forargelige i min verden, mens andre opslag får mig til at ryste på hovedet – og måske endda forarger mig en lille smule. Men hvad er det, der har bevirket, at vores forargelsestærskel er blevet sænket så markant de senere år?

Jeg tror, det handler om vores gudbilledlighed. At vi er skabt af Gud med nogle instinkter og følelser, som vi ikke kan undertrykke helt, uanset hvor meget vi prøver. Vrede er en af de følelser, vi er skabt med.

Vi kan ikke undgå at føle vrede ind imellem, fordi det er en naturlig reaktion på forskellige ting, men mange af os forsøger alligevel at undertrykke vreden, fordi vi har lært, at den er forkert, at den pr. definition gør skade, at den resulterer i afvisning eller straf, så er jeg ikke et godt menneske osv.

Man behøver ikke at være kristen for at have dette forhold til vrede, men jeg oplever, at især mange kristne har det sådan. Det er helt misforstået, og er man blot en smule bibelstærk, så vil man også vide, at vrede er naturligt forekommende hos både Gud og Jesus. Vrede kan altså ikke i sig selv være forkert

– men der er naturligvis mange forskellige måder at udtrykke vreden på, og nogle af måderne er så absolut helt forkerte, nogle kan man med rette komme i fængsel for.

Derfor er det afgørende vigtigt, at vi netop ikke undertrykker vores vrede, men i stedet undersøger den og forholder os til den, så vi kan tage ansvar for, hvordan vi skal håndtere den. Hvad har det så med forargelseskulturen at gøre? Jo, jeg tror, at det hænger sådan sammen, at i takt med at vores samfund er blevet sekulariseret og liberaliseret i forhold til værdier i en sådan grad, at der stort set ikke er noget ”rigtigt” og ”forkert” længere, så er det efterhånden blevet tabu at stå ved en mange gange oprigtig og reel vrede eller forargelse.

Når vi er nødt til at undertrykke den, fordi samfundet kræver det, ja, så er det næsten logisk, at vreden og forargelsen er nødt til at finde andre måder at forløse sig selv på, fx igennem sure opstød omkring grimme kager, trøjer med tvivlsomt tryk på osv. Her er det stadig ”ufarligt” at lukke sin vrede og forargelse ud, og så kan man lidt igen.

Jeg kunne ønske, at vi i stedet for at ventilere vores gudsgivne vrede i forhold til ret ligegyldige ting ville bruge den på virkelig vigtige ting. Men hvad der er virkelig vigtigt er individuelt og forskelligt fra person til person, så her skal vi passe på med ikke at dømme hinanden.

Men det er et helt andet emne.

Hilsen Suh

Læs også