Mirakler gør muslimer til kristne

Flere muslimer i Dodola-området i Etiopien kommer til tro på Jesus, efter at de har oplevet hans magt til at løse deres specielle – eller ligefrem bizarre – problemer. Inger-og-Arne-Holmgaardd

Den danske missionær Inger Holmgaard fortæller om en tidligere muslim, som for nylig blev døbt i fængslet. Han havde været meget rettroende som muslim, men oplevede på et tidspunkt, at han fik næseblod, hver gang han gik i moskéen for at bede. En kristen anbefalede denne mand at bede til Jesus – og så var det slut med at have næseblod.

En hel familie i området oplevede at være plaget af dæmoner. Selv om konen lavede mad af gode råvarer, var maden uspiselig – fyldt med maddiker – når familien skulle spise. Ting faldt ned og gik i stykker uden at nogen rørte dem – og børnene var hele tiden syge. Nogle kristne fortalte manden, at Jesus har magt over dæmonerne, og derefter blev hele familien kristen.

Nu er det slut med alle ulykkerne, og deres muslimske naboer kan bevidne forandringen, fortæller Inger Holmgaard, der arbejder i den lutherske Mekane Yesus kirkes kvinde- og familiearbejde.