Udfordringen bag udendørs gospel-koncert i Christiansfeld
I samarbejde med handelsstandsforeningen har Udfordringen fået South City Gospel Choir til at synge julen ind på torvet i Christiansfeld søndag den 21. december.
Det sker fra kl. 14, og i pausen er der mulighed for at besøge byens butikker – eller Udfordringens nye hus i Jernbanegade 1, hvor der er gratis gløgg til alle og mulighed for at købe bøger og aviser uden porto. Man kan også købe ægte honningkager og den traditionelle adventsstjerne i byens butikker. Og South City Gospel Choir vil sælge deres nyeste CD.
Christiansfeld by er netop blevet smukt restaureret med brosten på alle gader i bymidten. Byen bliver optaget på UNESCOs verdensarv-liste over bevaringsværdige byer m.m.
– Vi håber, at mange af vores læsere vil besøge den hyggelige kristne fristad, som Brødremenighedens folk fik lov at grundlægge i 1772, siger redaktør Henri Nissen.