100 dages bøn for Israel 70 år efter befrielsen fra Auschwitz

Global Prayer Call  markerer med et 100-dages bønne-initiativ, at det i år er 70 år efter befrielsen af kz-lejren Auschwitz.
Global Prayer Call
markerer med et 100-dages bønne-initiativ, at det i år er 70 år efter befrielsen af kz-lejren Auschwitz.

Tre organisationer i Europa har taget initiativ til Global Prayer Call 2015 i perioden fra Auschwitz-dagen den 27. januar frem til 8. maj. Der vil også være konferencer i Polen og Israel.
Den 27. januar 2015 markerer 70-året for befrielsen af koncentrationslejren i Auschwitz, i det tyskbesatte Polen, og dermed afslutningen på Holocaust. Den 8. Maj 2015 markerer 70-året for afslutningen på 2. Verdenskrig (i Europa).
Disse datoer er vigtige mindedage for den jødiske verden og ikke mindst for den jødiske nation, Israel.
I dag, 70 år efter afslutningen på Holocaust, er staten Israel omgivet af fjendtlige islamiske naboer, og hele den jødiske verden er truet af antisemitiske kræfter, som ligner de kræfter, der bekæmpede jøder i Europa for 70 år siden.
Dengang sov det meste af kirken. Hvor står kirken i dag? spørger de tre organisationer “Christians for Israel Intnl.”, “European Coalition for Israel” og “Operation Exodus Ebenezer Intnl.”, som med Harald Eckert i spidsen har taget initiativ til projektet.
I bogen “Israel, The Nations and the Valley of Decision” som er grundlaget for dette bønne-opråb, går Eckert i dybden med emnet. Bogen fås gratis som E-bog på hjemmesiden www.100-days.eu. Den findes også på svensk, men er endnu ikke oversat til dansk.
Der vil være bønnekonferencer i henholdsvis Krakow, Polen fra 25.-29. januar og i Jerusalem, Israel fra 10.-13. maj 2015, skriver den danske koordinator, Rakul Kristiansen.