Den glemte brudgom?

Jesus og de troende sammenlignes i Bibelen ofte med en brudgom og hans brud. Dette billede er en nøgle til hemmeligheden om, hvordan troende dagligt skal vente på Jesus. Men har vi glemt det? Tror vi som kristne på, at han kommer snart?

”Ja, jeg kommer snart,” lover Jesus på den sidste side i Bibelen. Men hvem tror ham stadig her rundt regnet 2000 år senere?

En rundspørge* i USA viste, at 79 procent af de kristne gør; 47 procent tror endda, at Jesus kommer igen i deres levetid. Men hvem glæder sig til det og venter på ham hver dag? Temmelig få. Måske af frygt for det ubekendte. Eller på grund af egne livsplaner. Den, som er travlt optaget, tænker: ”Åh, vil du ikke nok vente med at komme, indtil jeg i det mindste …” Måske er der også færre kristne, der glæder sig, fordi de har glemt, hvem Jesus er som deres brudgom? Jesus og de troende sammenlignes i Bibelen ofte med en brudgom og hans brud. Dette billede er en nøgle til hemmeligheden om, hvordan troende dagligt skal vente på Jesus og på, hvad Jesus vil skænke alle dem, som elsker ham …

I vores moderne verden er det svært helt at forstå det bibelske billede af brudgommen. Der er færre romantiske bryllupper: Flere par lever sammen og har allerede børn, før de siger ja til hinanden. Desuden holder mange ægteskaber ikke længe. Hvis vi derfor kun tænker på moderne bryllupper, går meget af det oprindelige billede fra Bibelen tabt: kærlighedens kraft og forpligtelse, den ubesmittede skønhed, det hemmelighedsfulde og den lidenskabelige hengivelse til hinanden.

Ren og ubunden

De gamle jødiske bryllupstraditioner afspejler bedre, hvem Jesus er som brudgom, og hvordan han ser menigheden som sin brud. I den jødiske tradition har ægteskabet i tusinder af år været et symbol på Gud og hans folk. Således som Gud har bestemt sig for sit folk og er det tro, således bestemmer brudgommen sig for sin brud. Bryllupsdagen anses derfor også for at være en ”personlig Yom Kippur” (forsoningsdag): Jøderne tror på, at på denne dag tilgives alle synder, og himlen står åben for bøn. To sjæle bliver til en ny enhed. Bruden bærer hvidt – et symbol på renhed i stil med det hvide tøj, der bæres på Yom Kippur. Før bryllupsceremonien løser brud og brudgom knuderne på alt, hvad de har på sig, op, hvad enten det er snørebånd eller hårbånd. Ingenting må binde dem, før de indgår pagten for livet med hinanden. Som en brudgom ifører også Jesus sin brud, menigheden, snehvide klæder – fuld af glæde, men også i alvorsfuld hengivelse. Han tilgiver os al skyld. Han løser os fra alt, der binder os, for at vi kan være fuldt og helt forbundet med ham.

Glædens og hengivelsens vin

Vin spiller en særlig rolle i den jødiske tradition. Den står for glæde. Over et glas vin forkyndes de syv velsignelser på bryllupsdagen, og brudeparret drikker af det. Vinen står også for offer og hengivelse. Således som vindruer presses for at blive til værdifuld vin, således skal ægtefæller ofre sig og hengive sig til hinanden, for at der kan opstå noget værdifuldt, som skænker glæde.
Jesus har ofret sig for os mennesker på denne måde. Han er sågar død for sin brud og har udgydt sit blod. Glæden ved fællesskabet kostede ham usigeligt meget, men vi er det værd for ham. Han ofrede sig frivilligt af kærlighed, for at vi også kan give os helt til ham og opleve dyb glæde.

Uendelig kærlighed

Fordi Jesus elsker os så højt, vil han gerne, at vi venter på ham som en brud på sin brudgom. Ikke i frygt og bæven som på en ”tyv i natten” (Matt. 24,43 og 1. Thess. 5,2). Disse steder citeres ofte, fordi de viser, hvor pludselig og uventet Jesus vil vende tilbage. Men ingen, som elsker Jesus, behøver være bange. De kan glæde sig. Vi er hans brud, ikke hans bytte. Han vil gifte sig med os og give os gaver, ikke stjæle fra os. Vi lever under hans kærligheds ”banner” (Højsangen 2,4). Stoler du på det? Gør du dig nogen forestilling om, hvor højt Jesus elsker dig og længes efter dig? Intet menneske – ikke engang det allerbedste – kan fuldstændig genspejle Jesus i kærlighed. Kun i en vag antydning. Efter den jødiske tradition må et brudepar ikke se hinanden i en hel uge før brylluppet. De lever fuldstændig adskilt, men må kommunikere med hinanden, måske med breve. Længslen efter hinanden skal styrke kærligheden og samhørigheden. Desuden faster brudeparret på selve bryllupsdagen, før festen begynder. De forsager for senere at feste. Jesus har ventet i mere end 2000 år! Hvor må hans kærlighed til os være stor! Også han giver afkald, mens han venter. Han sagde til disciplene: ”Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt før den dag, jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige” (Matt. 26,29).

En ny bolig

Men Jesus venter og faster ikke blot. Han gør en bolig rede til sin brud (Joh. 14,2). Hvordan vil denne bolig se ud? Mange teologer har sammenlignet den med skabelsen: Hvis Gud på seks dage kunne skabe sådan en uendelig smuk og genial verden ud af intet, hvad kan Jesus så ikke gøre på 2000 år? Guds nye verden vil overgå alt, hvad vi har oplevet på denne jord, alt, hvad vi kan drømme os til. Apostlen Paulus citerer et vers fra Det Gamle Testamente: ”Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det har Gud beredt for dem, der elsker ham” (1. Kor. 2,9). Det vil ikke blot i det ydre være mere pragtfuldt end noget andet palads, det vil også være et sted med usigelig glæde. Vi er velkomne. Et sandt hjem.
Måske har du aldrig oplevet et hjem fyldt med kærlighed og tryghed? Jesus vil skænke dig det som sin elskede brud.

Evig troskab

Her på jorden går mange ægteskaber i opløsning. Løfter brydes. Håb skuffes. Kærlighed dør. Men Jesus forbliver tro mod os – for evigt. Ifølge den jødiske tradition er det kun brudgommen, der aflægger et højtideligt ægteskabsløfte: om trofast at elske sin hustru, beskytte hende og drage omsorg for hende. Dette løfte læses op under bryllupsceremonien. Brudgommen skriver under på det i vidners påsyn og giver det til sin brud. Dernæst sætter han en ring på hendes pegefinger. Bruden derimod giver ham hverken et ægteskabsløfte eller en ring. Under denne ceremoni er hun fuldstændig stille og lader sig beværte med gaver og andet. Også Jesus giver os gaver på denne måde. Han har lovet og gjort alt for at elske os, beskytte os, drage omsorg for os. Betingelsesløst. Alt, hvad vi, hans brud, skal gøre, er at tage imod hans gaver med kærlighed, stole på hans løfte og tage imod ringen som tegn på evig troskab.

Smuk og elsket

Også den fortrolighed, vi vil opleve sammen med Jesus, overgår alt menneskeligt. Vi vil genkende og være genkendt. Aldrig mere være ensomme eller føle, vi ikke bliver forstået.
Under den jødiske bryllupsceremoni dækker brudgommen sin brud med et slør. Dette øjeblik, der hedder ”Badeken”, symboliserer, at brudgommen ikke blot betragter brudens ydre skønhed. Han vil også finde ind til det, der er skjult for øjet. Dermed siger han: ”Jeg vil ikke blot elske dig, værdsætte dig og respektere dig for det, jeg ser, men også alle de facetter af din personlighed, som er skjult for mine øjne.” Ved du, hvor smuk og værdsat du er i Guds øjne? Han ser ikke blot dit ydre, men kender dig og elsker dig som en hel person: legeme, ånd og sjæl. Ikke engang det allerbedste ægteskab kan genspejle den fortrolighed og højagtelse så fuldkomment, som vi vil opleve det med Jesus. Kun antydningsvis.
Måske har du aldrig oplevet ægte fortrolighed og højagtelse? Jesus vil skænke dig begge dele som sin elskede brud.

Forventningens glæde og festen

Kristne har al mulig grund til at glæde sig til det øjeblik, hvor deres brudgom kommer. Og Gud glæder sig i sandhed, når vi glæder os i ham og over ham! Sure og gnavne kristne gør ham sikkert lige så bedrøvet som en brudgom, der ved, at hans brud egentlig ikke savner ham. Eller værre endnu: har glemt ham! Men det rører hans hjerte, når vi som hans elskede brud drømmer om øjeblikket for hans genkomst: Hvordan vil det være at stå foran Jesus? Hvad vil vi se i hans øjne? Hvad vil vi føle og tænke? Hvordan vil det være at gå gennem det nye Jerusalem? Når al lidelse og død omsider er forbi. Når den store fest begynder! Den, der tænker på det og drømmer om det, kan ikke andet end glæde sig og indbyde andre til at lære den glemte brudgom at kende.

Ines Maynard er redaktør og forlagskonsulent. Hun er født i Sachsen og har siden 2013 boet i USA med sin mand og sin lille datter.

* Pew Research Center, USA, 2006 og 2010. Rundspørge blandt 1600 kristne fra forskellige kirker i USA.