Digital udviklingsleder i Krifa

Henri Brorson.
Henri Brorson.

Henri Brorson, Randers, er ansat som digital udviklingsleder i Krifa.

Han har ansvar for udviklingen af Krifas digitale produkter og servicer. Med baggrund i, at Krifa sidste år vandt prisen som den mest digitale a-kasse, skal han sikre, at Krifa forbliver i front på det digitale område og har fokus på, at de digitale produkter og muligheder skal have værdi for kunderne. Henri Brorson er 38 år, cand.theol. og har en master i corporate communication. Han kommer fra en stilling som direktionskonsulent i Krifa, hvor han også har været projektleder og konstitueret chef for Karriere-afdelingen.