Du er et ønskebarn

Der er mange forberedelser for kommende forældre. Men har du nogensinde tænk på, hvor mange forberedelser Gud havde, inden ”børneværelset” var klar til os?

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg var et ønskebarn. Vores tre børn og snart tre børnebørn er også ønskebørn. Inden ønskebørn kommer til verden, gøres der mange forberedelser.

Forberedelserne er mentale. Som forældre går vi til fødselsforberedelse, vi læser bøger om pleje af spædbørn. Forberedelserne er også praktiske. Børneværelset gøres klart, tøjet anskaffes ligesom barnevogn og klapvogn. De mange forberedelser vordende forældre gør, er dog forsvindende små ved siden af de forberedelser, Gud har gjort for sine ønskebørn. Nogle kan tvivle på, om de var og er ønskebørn, men Gud har kun ønskebørn. Da der ikke er personsanseelse hos Gud, er vi alle hans elskede ønskebørn.

Mange forberedelser

For at hans ønskebørn skulle kunne leve på vores jordklode midt i et gigantisk univers, måtte Gud gøre mange forberedelser. Først måtte universet – herunder lyset, jorden, dyr, planter og mennesket – skabes. Gud ville os så stærkt, at alt blev taget i betragtning med kolossal stor nøjagtighed. Nyere forskning har vist, at mange af de grundlæggende naturkonstanter, fra energi-niveauerne i kulstofatomet til den hastighed, hvormed universet udvider sig, har de helt rigtige og yderst præcise værdier, for at livet kan eksistere. Afstanden fra jorden til solen skal være helt rigtig. Vi tænker ikke dybere over disse faktorer, men alle har dog prøvet at tørste og fryse. Da vand er livsvigtigt, sørgede Gud for, at den indbyrdes afstand mellem jorden og solen ikke var for lille, for da ville vand fordampe – og uden vand intet liv. Han skulle dog også sørge for, at afstanden ikke var for stor, for da ville kulden medføre, at livet ikke var en mulighed. Forskning i dag viser, at en ændring i afstanden mellem jorden og solen på kun 2% vil medføre, at alt liv vil ophøre.

Fra min fysikundervisning på Svendborg Gymnasium husker jeg, at vi lavede forsøg for at måle tyngdekraften – 9,81m/sek. Mit forsøg viste 9,85m/sek. Nu var jeg ikke nogen ørn til fysik, så jeg spurgte klassens kloge hoved. For sjov foreslog han, at det skyldtes, at der lå en stor sten under Svendborg Gymnasium. Det skrev jeg i min fysikrapport, som en af årsagerne til afvigelsen i mit forsøg. Min fysiklærer læste dette som mit forsøg på at gøre oprør og lave sjov med virkelighedens verden. Han synes bestemt ikke, det var sjovt. Det var egentlig heller ikke et forsøg på at være sjov, men mere et udtryk for en elev på 16 års naivitet. Desværre satte det sig spor i min fysiklærers sind, så da han gav mig min første karakter i fysik efter 2 måneder i 1.g, var karakteren 6. Formentlig det mindste man kunne give en ret ny elev. Ved flid fik jeg ændret hans opfattelse af mine evner over 3 år til et 8-tal.

Ingen fejlmargin

Hvad jeg ikke lærte dengang om tyngdekraften og temperaturen, har jeg nu lært. Tyngdekraften og temperaturen ved jordens overflade er også voldsomt afgørende for liv. En fejlmargin på 2% ville medføre, at den livsvigtige atmosfære med den rette blanding af luftarter ikke var til stede, at liv ikke ville være muligt. Taknemlig og forundret står jeg ud af sengen, tyngdekraften og lunger virker også i dag. Visse steder på jorden synes de nok, at temperaturforskellen mellem nat og dag kan være for stor. Alle betragter vi ind i mellem voldsomheden i orkaner/storme. Dog er det småting ved siden at den virkelighed, der ville være, om Jorden havde haft en lille ændring i den faktiske omdrejningshastighed. Var omdrejningshastigheden for lille, ville temperaturforskellene mellem dag og nat være for ekstreme, var den til gengæld for stor, ville vindhastighederne blive katastrofale. Guds forberedelser var voldsomt store, og der skulle tages højde for utrolig mange parametre. Var blot et parameter forkert, ville skaberværket kollapse.

Organisk kemi var et stort og interessant fag i lægestudiet. For at livet på jorden skal kunne eksistere, er en rigelig forsyning af karbon (kulstof) nødvendig. Karbon dannes enten ved at kombinere tre heliumkerner eller ved at kombinere helium- og berylliumkerner. For at dette kan ske, er de basale nukleare energiniveauer nødt til at være finjusteret i forhold til hinanden. Dette fænomen kaldes ”resonans”. I dag viser målinger, at havde variationen været mere end 1% til den ene eller den anden side, ville universet ikke kunne opretholde livet. En derefter rystet ateist Sir Fred Hoyle udtalte, at intet havde rystet hans ateisme så meget som denne opdagelse. Han udtaler: ”Det ser ud som, at et superintellekt har drevet gæk med både fysikken, kemien og biologien, og at der ikke findes nogen blinde kræfter i naturen, der er værd at tale om. ”

Ingen tilfældigheder

Gud har haft mange overvejelser og regnestykker at gøre, for at ”børneværelset” kunne blive klar til hans børn. Men børnene i ”børneværelset” skulle også gerne have et univers at beskue. Ovenstående eksempel med ”resonans” blegner, når man kikker på mange andre parametre. Paul Davies, der er forsker i teoretisk fysik, kan fortælle os, at hvis forholdet mellem den stærke kernekraft og den elektromagnetiske kraft havde haft en afvigelse på 1 til 10000000000000000, ville der ikke været dannet nogen stjerner. Ja, hver stjerne er smuk at betragte, og hver stjerne beretter om et intelligent design og en skaber. Forholdet mellem den elektromagnetiske kraft og tyngdekraften skal være voldsomt fint afbalanceret. Forøg det alene med en faktor 1 til 10000000…(40 nuller), og der ville kun eksistere små stjerner; formindsk det med den samme faktor, og der vil kun være store stjerner til. Der skal både være store og små stjerner i universet: De store producerer grundstoffer i deres termonucleare ovne, og det er kun de små, der brænder længe nok til, at de kan nå at danne planeter med mulighed for liv i kredsløb om sig.
Astrofysikeren Hugh Ross kommer med en illustration, der måske kan hjælpe til at forstå, hvad sandsynligheden for ovenstående eksempel er: Dæk hele USA til med mønter i bunker så høje, at de når op til månen (380.000km), gør derefter det samme med en milliard andre kontinenter af samme størrelse. Mal én mønt rød, og anbring den et eller andet sted i en af de milliarder af bunker, vi står med. Lad en ven få bind for øjnene og bed vedkommende om at finde den røde mønt. Oddsene for at det lykkes er omkring 1 til 10(0000……..40 nuller). Listen er lang og forsætter….. Hugh Ross konkluderer, at chancen for at der findes en plantet i universet, hvor liv er muligt, er 1 til 10`30(0000-30 nuller). Så al snak om evt. liv på Månen og på Mars synes helt irrelevant. Arne Penzias har brugt Jorden som den gunstige rumplatform, den er, til sin geniale opdagelse af ”begyndelsens ekko”, den kosmiske baggrundsstråling. Han opsummerer det hele, som han ser det: ”Astronomien fører os tilbage til en unik begivenhed, et univers skabt af intet, et univers i den meget fine balance, der er en nødvendig betingelse for, at livet skulle kunne opstå, og et univers der har en underliggende (man kunne ligefrem sige ”overnaturlig”) plan.”

Må forundres over skaberværket

Jeg står ved Vesterhavet med min hustru Susanne i hånden, vi kigger op på stjernehimlen. Vi taler om salme 8:4-5 fra Bibelen: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvem er da et menneske, at du tager dig af det? Gud har villet give sine bøn både et ”legeværelse”, et univers at beskue, samt sit eget omfavnende kærlige nærvær. Det er svimlende, at Gud kan forholde sig til hele sit kosmiske skaberværk og alligevel have øje på det enkelte ønskebarn, ønskebørn hvorom Jesus siger, at alle vores hovedhår er talt. Det sidste med hovedhårene er nok alligevel den letteste opgave, i hvert fald når det gælder mig.