Dansk musiker spiller Carl Nielsen koncert for fire ambassadører

Omkring 80 tilhørere overværede fornylig en koncert af solo-oboisten Henri Goldschmidt med foredrag og musik om Carl Nielsen i anledning af 150 året for den store danske komponists fødsel.

Koncerten, der blev afholdt på et musikcenter i Tel Aviv, blev et tilløbsstykke. Den blev overværet af fire ambassadører: Danmarks Jesper Varth, Norges Svein Sevje, Israels tidl. ambassadør i Danmark, Esther Herlitz og af EU’s ambassadør til Israel, Lars Faaborg Andersen.

Goldschmidt, der har spillet Carl Nielsen på Det kgl.Teater i København i over 30 år, blev stærkt hyldet af tilhørerne ved denne eneståede chance for at komme dansk musikliv og kultur nærmere.

Arrangementet var forestået af foreningen “Danskere i Israel”..