Er der kristianofobi i USA?

– USA har mange kristne, så nogle føler sig truet og efterlyser flere løver, hævder forfatterne til en ny bog om antikristne holdninger blandt intellektuelle.

En lille, men indflydelsesrig gruppe amerikanere viser tegn på fjendtlighed overfor kristne, hævder sociologerne David Williamson og George Yancey i bogen So Many Christians, So Few Lions: Is There Christiano-phobia in the United States?

I et interview med The Christian Post forklarer soiciologiprofessor Yancey fra University of North Texas, at kristne heldigvis kun oplever fjendtlighed fra nogle få. Til gengæld tilhører disse mennesker en meget magtfuld elite med stor indflydelse bl.a. på uddannelsesområdet.

For få løver

Sociologerne har fundet data til deres forskning fra en stor landsdækkende undersøgelse foretaget af The American National Election Survey, samt interviews med aktivistiske medlemmer af liberale organisationer. Bogens titel (så mange kristne og så få løver) hentyder til, hvordan kristne blev dræbt i Roms arenaer, og udtrykket kan ses som stickers på biler i USA. Flere af de interviewede bruger udtrykket ’så få løver’, når de beskriver deres holdninger til kristne.

Benægter intolerance

Yancey og kollegaen Williamson håber, at deres bog vil hjælpe dem, der er fjendtlige overfor kristne, til at få øjnene op for deres egne fordomme. I interviewet med Christian Post (CP) forklarer Yancey, hvorfor de to sociologer har taget emnet kristianofobi op:
– Der er skrevet meget om fjendtlighed overfor forskellige grupper, men næsten intet om fjendtlighed overfor kristne. Men da vi samlede data fra nogle af de kulturelt progressive aktivister, fandt vi hurtigt en masse unødvendig ’vitriol’ og frygt blandt mange af vore respondenter.

Vi fandt også, at de, der gav udtryk for dette had, rent socialt sad i stillinger, der vil give dem mulighed for diskret at føre deres vrede og frygt ud i livet. Det fik os til at se mere systematisk på kristianofobi og overveje, hvordan dette fænomen øver indflydelse på visse soicale aspekter i USA. Jeg så hele tiden tegn på kristianofobi i mit eget liv og i samfundet. Men til forskel fra andre typer intolerance mener de, der viser tegn på kristianofobi, ikke selv, at de er intolerante. Hvis folk ikke kan lide sorte eller muslimer, indrømmer de selv, at de er intolerante og prøver at retfærdiggøre det.

Men dem med kristianofobi vil ofte benægte, at de skulle være intolerante. De vil selv sige, at de bare tolker sociale realiteter. De ser sig selv som fair og fri for intolerance, og derfor tillader de sig af fordømme dem, de er uenige med, i stedet for at indse, at deres følelser har forvrænget deres intellektuelle dømmekraft. Ved at dokumentere de hadefulde holdninger til kristne og ved at vise, hvem der har disse holdninger, håber jeg at kunne bringe kristianofobien frem i lyset. Derved kan vi som samfund diskutere dette sociale problem og finde ud af, hvordan vi skal forholde os til fanatisme i alle dets mange former, siger Yancey.

Fordomme mod kristne

CP: Hvad har disse subgrupper imod kristne?
– Mange opfatter kristne som uvidende, intolerante og dumme individer, der ikke kan tænke selv. Den generelle opfattelse er, at kristne er gammeldags, tænker ukritisk og er barnagtige, at de ikke bryder sig om videnskab og at de blander sig i andres måde at leve på, forklarer Yancey. Men det værste er, at de mener almindelige kristne er blevet manipuleret af onde kristne ledere, og at de vil stemme præcis, som disse ledere ønsker det.

Man tror, at de onde ledere prøver at oprette et teokrati for at tvinge alle andre til at acceptere deres kristne tro. Så for nogle med kristianofobi handler det om at kæmpe for, at vores samfund kan udvikle sig frit. Kristne bliver set som en stor ond magtfaktor, der hindrer samfundet i at blive et progressivt paradis, forklarer Yancey.

Herefter svarer han på, om det er værre at blive hadet af en elite end det modsatte:
– Alt andet lige kan en person fra eliten gøre mest skade. Men kristne har det ikke værre end andre. Vi skal også se på, hvor mange, der har kristianofobi. Der er flere, som er fjendtlige overfor ateister end overfor kristne, men de er ofte hverken hvide eller veluddannede. De har ikke samme magt som dem, der hader kristne. Her handler det om konteksten. Hvis ateister vil gå ind i politik, har de et problem, fordi de fleste ikke bryder sig om dem. Men på en højere uddannelse vil du møde mange flere magtfulde mennesker, som hader kristne end folk, der hader ateister.

Fiktiv ligestillingspolitik

CP: Hvad betyder den aktuelle trend ’intolerant liberalisme’?
– I nogle tilfælde er det ikke tydeligt, om problemet er kristianofobi eller noget andet. Som sort amerikaner ved jeg heller ikke altid, om folk handler på en bestemt måde ud fra racisme eller af andre grunde.

’Hvis Sverige er det mest sekulariserede land og Indien det mest religiøse, er Amerika blevet en nation af indere, der styres af svenskere’

Men visse ting er svære at forsvare, fx når nogle universiteter i Californien har indført regler, der resulterer i fjernelse af kristne grupper. Jeg har stadig til gode at høre en god grund til, at man skulle give en ateist ’ret’ til at lede en kristen gruppe. Den eneste grund jeg kan forestille mig, er, at institutionens ledelse viser tegn på latent kristianofobi ved at kræve en fiktiv ligestillingspolitik.
Den slags konklusioner kan kaste lys over noget af det, der foregår i samfundet, mener Yancey.

Selvransagelsen mangler

Folk vil ikke indrømme, at de er snæversynede, men holdningerne vil tit vise sig alligevel. Der er med god ret fokus på fordomme mod fx race eller seksuelle preferencer, og et socialt pres hindrer, at folk forvolder andre skade. Men de må også lære at se indad. Og den selvransagelse mangler hos dem, der træffer afgørelser for at skade kristne, siger Yancey.

CP slutter interviewet med at minde om en udtalelse af sociolog Peter Berger: ’Hvis Sverige er det mest sekulariserede land og Indien det mest religiøse, er Amerika blevet en nation af indere, der styres af svenskere’. Yancey erkender, at der er konflikter mellem de to grupper. Men ’svenskerne’ har aldrig overvejet, at de sociale processer, som skaber fordomme i ’inderne’ også kan skabe fordomme i dem selv. Det er vigtigt, at ’svenskerne’ ser indad og gør noget ved deres egne fejl, så de begynder at leve efter de værdier, de selv påstår, de hylder, slutter Yancey.