Love is in the air…

Som mange andre danskere så vi i efteråret for anden gang serien ”Gift ved første blik”. Som bekendt gik det ikke fantastisk. Det var, som om de fleste af deltagerne var mere optaget af gnisten end af at elske hinanden.

Men det er jo ikke bare dem. Jeg er et super-meget-i-kontakt-med-mine-følelser-menneske. Og selvom jeg har været gift i seks år, og vi har et tæt forhold, kan jeg hurtigt begynde at bekymre mig, hvis jeg ikke hele tiden bliver mindet om forelskelsen og gnisten i vores forhold. Problemet er, at jeg har opdaget, at det er noget af det mest dræbende for forholdet at jagte gnisten. Især hvis man gør det hos sin ægtefælle. For det menneske, jeg har giftet mig med, er nu engang bare et menneske. Han er ikke en eventyrfigur eller en rolle fra en kærlighedsfilm. Det betyder, at han har stærke og svage sider. Og så snart jeg er på jagt efter gnisten, sætter jeg fokus over på hans svage sider og tænker: – Hvis nu bare han lige lavede om på sig selv på det punkt – så ville vi helt sikkert få meget stærkere romantiske følelser. Eller: – Vi skal bare blive bedre til at dyrke det her i vores forhold, så vil tingene ændre sig.

Men sådan fungerer livet og vores kærlighedsforhold ikke. Ja, vi kan godt ændre nogle ting og bevidst forbedre os som par. Men hvis vi ikke begge bevidst holder fokus på vores forholds – og hinandens – styrker, bliver processen utrolig frustrerende – og måske ligefrem nedbrydende. Så i anledning af Valentinsdag vil jeg opfordre mig og alle jer andre til at tage Paulus’ ord til Filemon helt bogstaveligt i jeres kærlighedsrelation: – I øvrigt, brødre (og søstre), alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.
Så tror jeg på, at glæden og overskuddet fra det fokus kan sprede positive ringe i resten af relationen.