Bed for tiggeren og den hjemløse

SVAR:
Kære irriterede kvinde

Jeg vil gøre forsøget på at sige noget, som jeg tror kan hjælpe dig.
Jeg vil først og fremmest sige til dig som udgangspunkt, at sygdom ikke har noget med straf at gøre. Vel at bemærke, at det ikke er Gud, der straffer med sygdom for synd og overtrædelser. Det siger Jesus ganske klart i beretningen om den blindfødte og hans far ( Johannes evangeliet kap. 9 ).
Sygdom kom ind over menneskeslægten i forbindelse med Adam og Evas synd. Det læser vi i de første kapitler i Bibelen, i Mosebøgerne.
Men en ting, vi dog skal være opmærksom på, er, at vi kan straffe os selv med sygdom ved at leve vores liv på en forkert måde. Du nævner fx, at tiggerne, de hjemløse, irriterer dig grænseløst. Din grænseløse irritation er ikke god for hverken dit fysiske eller dit psykiske helbred. Jeg vil sige det meget stærkt: – irritation er en af de mest ødelæggende følelser, dersom vi gemmer den i vores indre i længere tid.
Bibelen siger: ”Gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig.”
Jeg tror ikke, du ville have det godt med at vide, at der var nogle, som var grænseløst irriterede over dig.
Nu med hensyn til din menigheds præst. Jeg ved godt, at når man taler om livet og om livets virkelighed, så vil mange gerne have let forståelige svar. Man vil gerne have svar, der er sorte eller hvide. Ikke svar, der er fulde af grå-toner.

Giv ikke efter for usikkerhed, tvivl eller irritation, når du møder en hjemløs tigger. Disse følelser gør det nemlig muligt for dig at vende dig væk fra et medmenneske.
Giv ikke efter for usikkerhed, tvivl eller irritation, når du møder en hjemløs tigger. Disse følelser gør det nemlig muligt for dig at vende dig væk fra et medmenneske.

Vi mennesker vil gerne leve i overensstemmelse med en enkel teologi. I bund og grund ønsker man et ordnet og klart forhold til Himlen og til Gud.
For nogle skal det helst se ud på denne måde: god opførsel belønnes med herlig velsignelse, som fx et godt helbred.
Dårlig opførsel derimod giver straf som fortjent, fx i form af sygdom. Men så enkelt er livet ikke. Det vil jeg gerne slå fast.
Med hensyn til de hjemløse tiggere:
Når du møder en hjemløs tigger, så i stedet for bare at gå udenom ham i en stor bue, så velsign ham og giv ham en bøn, en forbøn. Det trænger han sikkert til. Du behøver ikke engang at komme i direkte kontakt med ham, hvis det gør dig ilde berørt. Jeg ved selv fra Hovedbanegården, at nogle tiggere kan være særdeles påtrængende. Men bed for tiggeren ud fra tanken: ”Det kunne ligeså godt være mig, der stod der.”
Vi skal være solidarisk med alle mennesker. Det var Jesus.
Giv derfor ikke efter for usikkerhed, tvivl eller irritation, når du møder en hjemløs tigger. Disse følelser gør det nemlig muligt for dig at vende dig væk fra et medmenneske.
Prøv at lære noget af mødet med mennesker. Også af mødet med en hjemløs tigger. Prøv at lære noget om dig selv, om din egen rummelighed overfor mennesker, som lever på kanten af samfundet.
Nogle prøver at undskylde sig ved fx at tænke, at de hjemløse tiggere selv er ude om det. Så enkel er virkeligheden dog ikke.
Vi skal lære at acceptere andre mennesker, som de er. Ikke som vi ville ønske, de var.
Hvis du som udgangspunkt accepterer mennesker, som de er, så har du mulighed for at påvirke deres liv i en god retning. Og det er jo det, vi skal som medmennesker og som kristne.
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov