Iris, du skal ikke søge svaret i Østens mystik…

Iris Pedersen troede ikke, at kristendommen havde noget at tilbyde.

Iris Pedersen var adoptivbarn og oplevede ofte en utryghed, som hun forsøgte at forstå gennem dybdepsykologi og det alternative. Her stiftede hun bekendskab med Jes Bertelsen, som brugte bl.a. Jungs psykologiske teorier som udgangspunkt. – Han forklarede, hvordan vores personlighed var som et isbjerg. Vi kendte kun den tiendedel, der stak ovenover vandet, mens de 90 pct. var ukendt.

Men ifølge ham kunne man også lære denne del at kende ved at bruge dybdepsykologi og bevidsthedsudvidelse gennem de østlige åndelige metoder. – Vi sad musestille og dybt fascinerede, når han under en forelæsning på universitetet kiggede hen over os for at aflæse auraen, husker Iris. – Efter den tredje og sidste forelæsning kunne man fortsætte i en udviklingsgruppe eller deltage i et kursus i drømmetydning. Selv meldte jeg mig til kurset i drømmetydning. Det viste sig at være en åben dør ind i den alternative verden.

En falsk virkelighed

– Jes Bertelsen tegnede et menneske og fortalte om en usynlig energi, der strømmede i mennesket gennem et net af kanaler, som var forbundne med nogle energicentre langs kroppens midterakse, som han kaldte chakraer. – De, der tvivlede lidt på disse nye forklaringer, fik at vide, at underviserne kunne se et energifelt, en aura, udenom dem. Og så måtte det jo være rigtigt… Selvom Iris var skeptisk, oplevede hun, at der skete noget åndeligt med hende. Hun mærkede selv i solar-plexus, når der var spændinger i luften. Og hun brugte et “hvidt lys” til at bekæmpe den ubehagelige følelse. Også andre studerende oplevede voldsomme reaktioner, når den såkaldte kundalini-energi steg op i dem. Iris blev noget utryg ved hele undervisningen. Så var det, hun fik en drøm, hun aldrig glemte:

Drømmen om Jesus

– Jeg drømte, at jeg stod sammen med mange andre og så op mod himlen, hvorfra Jesus rakte sine hænder ned mod os. Til min store overraskelse tog han mine hænder i sine, og jeg blev utrolig glad for, at det skete. Derefter velsignede han mig, og han meddelte mig, at det ikke var regler, inspireret af østlig mystik, jeg skulle følge, men regler af vestlig oprindelse, som han ville vise mig, fortæller Iris.

– Da jeg vågnede, var jeg noget forundret over, hvor glad jeg havde været i drømmen. Jeg havde ikke vidst, at jeg ønskede Jesu velsignelse, og jeg var i vågen tilstand knap så begejstret.
Men jeg var ikke i tvivl om, at det var det, Jung kaldte selvets arketype i Jesu skikkelse, der havde vist sig og vejledt mig. Det var ham og den vej, han viste mig, jeg måtte følge, hvis jeg ønskede at være tro mod den person, jeg dybest set var.

Ubehag ved kirken

– Det var egentlig ikke Jesus, der gav mig betænkeligheder. Men der var associationer til den kirke og kristendom, som jeg absolut ikke ville have noget med at gøre, fortæller Iris, som bl.a. havde læst Hans Kirks Fiskerne i skolen. Alligevel begyndte hun nu at stille spørgsmål ved den undervisning, hun modtog. – At beskæftige sig med egentlig kristendom var nærmest pinligt blandt de mennesker, jeg havde berøring med. At Kløvedal Reich og Ejvind Larsen skrev om den slags, var en anden sag, fordi de i forvejen var erklæret progressive. Det var i orden at snakke om politik, kønsroller, seksualitet, ja, næsten hvad som helst. Men når det kom til åndelige emner var det underforstået, at det udelukkende var det åndelige i andre kulturer end de kristne, der havde interesse.

Noget skete ved alteret

Men nu skete der en vending. Iris’ datter skulle konfirmeres, og Iris vovede sig ind i den lokale folkekirke. Det var meget svært. Et eller andet i hende ville ikke ind i den kirke. Men Iris vidste med sig selv, at hun også måtte gå til alters, selv om benene rystede under hende. Efter den altergang blev hun rolig, og hendes uvilje over for kirken forsvandt pludselig… En dag gik Iris ind i Den kristne boghandel i Guldsmedegade i Århus for at købe et kors.

I butikken fik hun øje på et kassettebånd med Cliff Richard. Ham anså hun for at være nogenlunde normal, så hun købte båndet. Der fulgte et lille hæfte med, hvor Cliff forklarede, hvad troen betød for ham. Han understregede, at man som kristen fik forbindelse til en levende person, til Jesus. At kende ham som en levende, personlig og nær ven, at tjene ham som Herre og Gud var det, det handlede om. ”Kristendom er overgivelse til Jesus”, skrev han.

Overgivelsen

– Faktisk var det ret pinligt for min forstand og min selvopfattelse sådan at følge en engelsk rocksangers opfordring til at overgive mit liv og mig selv til Jesus. Men jeg gjorde det. Jeg bad Jesus om at komme ind mit liv og mit hjerte, om at han ville frelse og styre det, og jeg faldt i søvn med en følelse af, at alt i grunden var godt, husker Iris.

Jeg var set og elsket, sat fri af Gud til at leve uden at behøve at bekymre mig så meget om mig selv

Endelig fundet

Næste dag hørte hun sangene igen og igen. De gjorde et dybt indtryk. Sange som fx “Higher Ground”, “The Lord’s my Shepherd” og “Amazing Grace”. Hun græd og mærkede Guds kærlighed og forstod for første gang i sit liv, at hun var højt elsket og ikke var alene, fordi han havde været helt nær hvert øjeblik af hendes liv og altid ville være det. – For første gang nogensinde følte jeg mig hjemme på jorden, fuldstændig tryg i mit menneskeliv, og jeg behøvede ikke mere at søge efter helhed og mening, efter ægte væren. Det havde jeg alt sammen fået givet. Jeg læste i Bibelen med en helt ny glæde, og i modsætning til tidligere var det, jeg læste, meningsfuldt og for det meste umiddelbart forståeligt. I det hele taget stod det lysende klart for mig, at Bibelens tale om Gud og Jesus, om Helligånden, om os og vore liv var – sandheden.

Og troen holdt

Det er nu over 20 år siden, Iris overgav sit liv til Jesus, og det var ikke bare en sentimental følelse. – Med tiden faldt jeg selvfølgelig lidt ned, men mit liv var fra da af grundlæggende forandret. De sorte huller, som sorg og savn havde efterladt i mig, formåede Guds kærlighed at fylde med lys, og den byrde af tristhed, jeg havde båret med mig under min smilende overflade, var som blæst væk. Jeg var set og elsket, sat fri af Gud til at leve uden at behøve at bekymre mig så meget om mig selv, fortæller Iris i bogen “Fundet og Fri”. Hun har flere gange fortalt om sin rejse ved arrangementer, hvor tilhørere har kunnet genkende noget fra deres eget liv. Hun bor nu i Odder, men kommer forsat i Skt. Pauls kirke i Århus, hvor hun bl.a. er med til Lectio Devina – gruppelæsninger og fordybelse i de bibelske tekster. Hun er også med i kirkens forbønsteam.