Ny formand for Børne- og UngdomsOase
Anika Follmann (30) blev lørdag valgt som ny formand for Børne- og UngdomsOase, ved årets generalforsamling.
Anika, som bor på Nørrebro i København, er uddannet diakon på Diakonhøjskolen i Aarhus. Hun læser i øjeblikket en kandidat i socialt arbejde på Aalborg Universitet.
Anika afløser bankrådgiver Daniel Møller Kongsgaard, der har været formand i 3 år.
– Jeg ønsker, at vores børn og unge må høre et helt evangelium og en forkyndelse af den uforanderlige Gud ind i deres foranderlige verden. Vores børn og unge har brug for et fast holdepunkt i tilværelsen, og det kan Bibelens budskab tilbyde, siger Anika.