April er ’Folkemordenes Måned’
April er af bl.a Floridas Holocaust Museum blevet udråbt til Folkemordenes Måned. Det er nemlig i april, at man markerer jubilæerne for både belejringen af Sarajevo og folkemordene i Rwanda, Cambodja og Armenien.
Den danske regering vil af hensyn til Tyrkiet ikke betegne overgrebene mod armenerne for 100 år siden som folkemord. Netop nu begår ISIS folkemord mod kristne og andre religiøse mindretal. Derfor har The Philos Project, som arbejder for at fremme kristnes engagement i Mellemøsten sammen med 21st Century Wilberforce Initiative lavet en liste med 20 forslag til, hvordan man kan markere Folkemordenes Måned. Det handler om at sige fra, lyder opfordringen gennem Luke Moon i The Christian Post.
Sådan kan du markere folkemordenes måned:
– Forstå, hvad folkemord er, fx ved at læse genocidewatch.net.
– Lær mere om det bosniske folkemord, som markeres 5. april.
– Lær mere om folkemordet i Rwanda, som markeres 6. april.
– Støt de organisationer, som hjælper undertrykte.
– Se Gregory Stanton’s oversigt over folkemordets 10 stadier (“10 Stages of Genocide”) og lær om forebyggelse af folkemord.
– Inviter folk til at se en film som fx Schindler’s Liste (Holocaust) eller Hotel Rwanda. I Israel mindes holocaustofrene 16. april.
– Lær om folkemordet i Cambodja, som markeres 17. april.
– Lær om folkemordet i Armenien, som markeres 24. april.
– Læs FN’s Menneskerettighedserklæring fra 1948.
– Følg med i, hvad der sker for de kristne og andre religiøse minoriteter i Irak.
– Bed for vor tids ofre og om, at myndighederne må have vilje til at forebygge og stoppe overgreb.