Dødshjælpsdrama
”Sengen er hele vort liv,” skrev engang den franske forfatter, Guy de Maupassant (1850-1893): her fødes vi, her elsker vi, og her dør vi.
Sengen udgør også en art billedmæssig ramme for Bille August i hans nye, prisvindende kammerspil; instruktøren lægger ud med nærbillede af Ghita Nørby, der en tidlig morgen ligger i sengen og reflekterer. Hendes – formentlig sidste? – weekend står for døren. Sådan har hun selv valgt det. Hun er alvorligt syg, og det kan kun gå én vej: tilbage. På lydsporet: den svage genklang af kirkeklokker. Hvem ringer de for? – Selvsamme billedindstilling går igen i filmens afsluttende scener, hvor et skæbnesvangert valg er effektueret.
Ghita Nørby har filmens kvindelige hovedrolle som Esther, gift med Poul, der er læge (diskret, men ikke mindre distinkt spillet af Morten Grunwald); han har i kraft af sit arbejde og lette adgang til medicinskabet samlet en håndfuld piller sammen; når tiden er inde, er det hensigten, at hun vil indtage dem og gøre ende på sin uhelbredelige sygdom.
Hele familien – og nogle få andre – er inviteret ud til en sidste weekend. ”Vi skal ikke til fest”, som datteren Heidi (Paprika Steen) lakonisk udtrykker det. Det tør nok antydes! Hendes yngre, psykisk sårbare søster Sanne (Danika Curcic) dukker – til Heidis store fortrydelse – op med sin lettere narkotiserede ven (fremragende, farligt og som altid foruroligende spillet af Pilou Asbæk). Også med i selskabet er husveninden Lisbeth (Vigga Bro), der viser sig at have et forhold til Poul.
Det er på forhånd aftalt, at denne weekend skal bruges på et sidste, stille farvel til moderen, men intet går som planlagt. Uden at røbe for meget kan det vel siges, at der opstår sprækker i den fælles aftale om moderens stævnemøde med døden …
Filmen har på det kunstneriske plan høstet stort set ubetinget respekt overalt, hvor den er blevet vist. Anderledes forholder det sig med reaktionen på filmens centrale tema: aktiv dødshjælp. Intet er dog helt så entydigt, som man kunne forledes til at tro det udfra den negative omtale. Godt nok bliver Esthers assisterede selvmord realiseret i filmen (endog på grænsen til det bastante), men … det sker ikke uden, at vi også delagtiggøres i nogle af argumenterne imod handlingen; måske det væsentligste af dem, at vi aldrig kan vide, om der en dag ikke skulle dukke nye behandlingsmetoder op. Eller for at formulere det som et spørgsmål: Findes der i realiteten sygdomme, der – på sigt – ikke lader sig behandle? – Og gode dage er der jo indimellem også …
Selv har Bille August udtalt, at han i sine film blot søger at formulere spørgsmålene og lade eksperterne, professorerne, statistikerne og politikerne om at komme med bud på svarene. Det er i den forbindelse betydningsfuldt, at en række kulturpersonligheder i filmens kølvand har lanceret begrebet aktiv livshjælp.
Stille hjerte (DVD) • 94 min.
