Familiegospel på ’Godset’ i Kolding

Ved den første FamilieGospelCelebration sidste efterår deltog Kolding Soul Children og Joyfull Noise på scenen og skabte glæde og energi.
Ved den første FamilieGospelCelebration sidste efterår deltog Kolding Soul Children og Joyfull Noise på scenen og skabte glæde og energi.

Kolding Gospel Fellowship (KGF) laver på søndag d. 19. april den anden event rettet mod familier i alle aldre.
– GospelCelebration er en form for gudstjeneste, hvor hele kroppen og sjælen kommer i sving, fortæller Henrik E. Refshauge fra KGF. Han er dirigent for Lusangi Gospel Choir, et af de 6 gospelkor, der sammen arrangerer GospelCelebrations og Gospelmeditationer fire gange om året.
Det er sjette gang, KGF laver event i Kolding med sangere fra hele Syd- og Vestjylland. Sognepræst Anne Mie Skak Johanson fra Tyrstrup Kirke i Christiansfeld holder en kort tale undervejs.
Man kan læse mere på www.kgf.nu