Nogle ønsker bliver opfyldt – andre ikke

Kære K.
I Esajas’ Bog kap. 53, v. 4 og 5 læser vi de kendte ord, der beskriver Jesu tjeneste:
”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred. Ved hans sår blev vi helbredt.”
I ordene ”Ved hans sår blev vi helbredt”, står der ”vi”. Dette ”vi” tolker jeg, som om der står ” blev du og jeg” helbredt.
Det profetiske ord er nemlig inkluderende. Det betyder, at helbredelsen, der her bliver profeteret om, er givet til alle mennesker.
Ingen er udelukket fra det, som Jesus har gjort. Det gælder både hans frelse og helbredelse.
Men som du nævner, står vi med et problem, når sygdom ikke bliver helbredt på trods af bøn og forbøn.
Da er det, at tvivlen og anfægtelserne kan komme. Netop det som du oplever.
Var denne syge netop en af de syge, som det ikke var Guds vilje skulle helbredes?
Gjorde man noget forkert ved at bede for den syge? Også selv om man gjorde det i den bedste mening for at hjælpe?
Jeg ved, at udeblevet helbredelse har fået mange til at ophøre med at bede for syge. Nogle har tænkt bagefter: det var nok min manglende tro, der var årsagen til, at intet skete.
Ja, man kan blive bombarderet af alle mulige forkerte tanker bagefter.
Men her er det så, vi skal huske, at Guds tanker er langt højere end vore. Han kan have grunde til ikke at helbrede, som vi ikke ser og forstår. Gud ser meget, som vi ikke kan se.
Spørgsmålet, der bliver tilbage, er da: ”Hvornår kan og skal vi da bede Gud om helbredelse for en syg?”
For mig at se svarer Guds ord klart på det i Filipperbrevet kap. 4, versene 6 og 7, hvor der står:
”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”
Denne opfordring gælder også for ønsket om og bønnen for den syges helbredelse.
Det er Paulus, der skriver disse ord om vore ønsker. Om dine og mine ønsker.
Lad mig her endnu engang slå fast, at Guds overordnede vilje er at helbrede de syge i Jesus Kristus, altså når vi beder ham om det. Men ud fra hans al-viden er han ikke altid i stand til at gøre det. Hans al-viden rummer tusindvis af forhold, som vi mennesker slet ikke kan se. Men som forhindrer ham i at helbrede.
Men det er ikke Guds gode vilje, der er noget i vejen med.
Paulus kendte også til at have ønsker, der ikke blev opfyldt. På et tidspunkt satte han sig noget for med en rejse. Men hans rejse blev forhindret af Gud. Det læser vi om i Romerbrevets første kapitel.
”Bring jeres ønsker frem for Gud”, siger Paulus, ”i bøn”.
Hvad sker der så, når vi gør det?
Jo, så bliver vores ønsker først og fremmest en dør til Guds fred. Til Jesus Kristus.
Men hvordan går det med ønskernes opfyldelse, når du bringer dem til Gud?
Så lader du faktisk Gud tage sig af ønskerne i overensstemmelse med hans al-viden. Det betyder fx at alt, hvad der måtte være skadeligt for os, sorterer han fra. Det gør han ud fra sin gode vilje med os.
Nogle ønsker blev opfyldt så dejligt, at vi jublede og takkede Gud.
Andre blev ikke opfyldt; men så gav Gud os sin fred og trøst. Så løfter han os ind i sine kærlige arme. Og så mærker vi den store gave, der ligger bag alt, hvad Gud gør: det evige liv.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov