Pinsegospel i Jesperhus Blomsterpark

Gudstjenestens forkynder, Klaus Laursen, citerer Bibelen, så man føler, at man selv sidder ved apostlens fødder.
Gudstjenestens forkynder, Klaus Laursen, citerer Bibelen, så man føler, at man selv sidder ved apostlens fødder.

Traditionen tro er der Jesperhus Gospel 2. pinsedag, i år den 25. maj.

Dagen begynder med familiegudstjeneste kl. 10.30, hvor sognepræst Steen Sunesen, Lødderup, er liturg. Der vil være musikalske indslag ved Lydiah, pianist Henning Busted og børn fra Ørding Friskole.
Forkyndelsen er lagt i hænderne på Klaus Laursen fra Gjern, der er kendt for at være en slags omvandrende bibel.
Før pinse-programmet i Jesperhus når Klaus Laursen lige at afslutte en turné på Færøerne med program fra www.bibelenlive. Han forstår at formidle det bibelske budskab, så man føler, at man selv sidder ved apostlens fødder.
Billetter til 120 kr. købes ved indgangen til Piratkroen inden gudstjenesten kl. 10.30. Herefter normal entrépris.
Efter gudstjenesten er der gospelkoncerter på scenen med Hans Jørn Østerby og Lydiah.
Rundt om i parken vil der også være forskellige aktiviteter som dukketeater, trylleri, balloner og Godly Play, fortæller sognepræst Steen Sunesen.