Troens Bevis gennem 50 år

Det begyndte som møder hjemme i stuen, men endte med at blive den verdens-omspændende missionsorganisation Troens Bevis Verdens Evangelisering, fortæller Kari Edvardsen i dette interview.

Af Nathalie Edvardsen

– Når jeg tænker på den ringe begyndelse i vor lille stue, kan man ikke andet end tro, at det er et mirakel, siger Kari Edvardsen. Nu drømmer hun om at fordoble missionsbudgettet.

Kari Edvardsen kan se tilbage på mange oplevelser i løbet af de sidste 50 år:
Den første missionstur du og Aril Edvardsen tog til Israel var for 50 år siden. Hvordan var det at komme til Israel for første gang?

– Det var min første tur med fly, og alt var fremmed og nyt for mig. Jeg husker, at jeg blev meget overrasket over, at vi fik mad på flyet. Vi måtte mellemlande i Wien. Det blev til en overnatning der på grund af forsinkelse, men jeg husker, at Aril allerede da var meget dygtig til at klare sig, til trods for dårligt engelsk og at han dengang ikke var særlig rejsevant.
Men vi kom da frem og blev hentet af Mirjam og Moshe ben Smuel – hvor vi skulle bo den første uge. Den gang var Jerusalem jo delt i to, og vi boede i den israelske bydel.

Besøgte arabiske kristne

– Vi drog rundt med Mirjam og Moshe i forskellige arabiske menigheder og holdt møder. Der var ikke mange jødiske kristne dengang, men vi mødte nogle få, husker jeg. Grænsen over til Jordan gik midt i Jerusalem, og vi krydsede over et sted, som hed Mandelbaum-porten.
Vi boede i flere arabiske hjem, da vi var i Jordan, og det var en ganske stor udfordring for en, som ikke havde været ret meget udenfor Kvinesdal. Vi mødte mange af de evangelister, som blev støttet af Innfødt Evangelist Misjon. Vi var sammen til flere møder og oplevede at se flere arabere blive frelst. På den tid var der store spændinger mellem Israel og Jordan, og jeg følte mig lidt utryg og bange, husker jeg.
Du er lige kommet hjem fra en ny rejse til Israel. Hvordan har den tur været?

– Denne påske fik jeg mulighed for at tage med Rune og Sølvi Edvardsen til Israel, sammen med Sølvis mor og min søster. Det var første gang, de to var i Israel, så vi besøgte de mest kendte steder fra Bibelen og så de steder, hvor Jesus vandrede rundt og talte til folket og gjorde undere. Men det mest specielle er jo at være i Jesu grav. Der havde vi en fin stund sammen. Rune er jo utrolig til at komme frem, så vi oplevede at se meget interessant de dage, vi var der!

Gud stadfæstede kaldet

Hvordan vil du beskrive udviklingen i Troens Bevis Verdens Evangelisering i løbet af disse 50 år?

– Det er utroligt at tænke på, at Troens Bevis Verdens Evangelisering er blevet 50 år. Når jeg tænker på den ringe begyndelse, som startede i vor lille stue, kan man ikke andet end tro, at det er et mirakel!
Men Aril fik et kald fra Gud, og Gud har været med og stadfæstet det. Det samme sker i dag i år 2015. Rune bærer kaldet videre, og Gud er fortsat med og stadfæster sit Ord.
– I tidens løb har det mange gange været en kamp, og det er det hver eneste dag. Men takket være trofaste partnere kan vi holde evangelisterne i gang. Nu har vi jo over 1000 evangelister ude på felterne.

De lokale evangelister

Hvor vigtig var Innfødt Evangelistmisjon for Aril Edvardsen?

– Jeg tror nok, Innfødt Evangelist Misjon var Arils hjertebarn. Han levede for, at evangelisterne skulle være effektive. Når vi var ude på rejser, holdt han altid prædikantseminarer for evangelisterne og opmuntrede og oplærte dem. Han havde altid stor respekt for forkyndere og ledere i andre lande.
Jeg husker en gang i Indien, at vi mødte nogle gamle ledere, som havde været med og forkyndt evangeliet i Indien i mange år. De sad på gulvet med deres bibler, og Aril sagde til mig: Se, på de gamle apostle, jeg føler mig så lille. Jeg tror, jeg må gå frem til dem og bøje mig i støvet for disse trofaste brødre, som har tjent Herren i alle slags situationer og i modgang – de har aldrig givet op!

At nå endnu flere

Hvad er dine ønsker for fremtiden?

– Vi har en drøm her i Sarons Dal, det er at fordoble vores missionsbudget, som er 44 millioner kroner, så vi kan nå endnu flere, slutter Kari Edvardsen.