Afrikavisdom og politikerhad

Det sker jævnligt. Danskere eller andre vesterlændinge kommer hjem fra et besøg i et afrikansk land og er duperede. De er vilde med, hvordan menneskerne i dette land altid finder noget at glæde sig over, selvom omstændighederne er svære. De bliver rørt af nøden og af tillidsfuldheden hos landets børn.

Jeg har boet et år i Uganda. Selvom jeg er enig i alle de nævnte udsagn, var det ikke den følelse, jeg kom hjem med. Jeg var bare glad for at være sluppet væk. Det har helt sikkert en del af gøre med et kulturchok, som jeg aldrig rigtig kom mig over. Men der var én anden stor grund. At jeg ikke kunne gå i fred.
Hvis jeg var nede i Masaka downtown – byen hvor jeg levede – kunne jeg ikke gå et minut uden nogen antastede mig eller råbte Mzungu efter mig. Mzungu betyder ”hvid person” og det var jeg jo, men uanset hvor ekstrovert jeg er, og hvor meget jeg kan lide nye mennesker, følte jeg mig jagtet. Især hvis det var en større gruppe mænd, som gik i gang med at råbe og pifte, blev jeg dårlig tilpas. Det var ikke farligt, i hvert fald ikke i dagslys – det var bare den måde, de var vant til at behandle hvide, unge kvinder på. Men jeg hadede det. Og af den grund kom jeg næsten til at hade et af de smukkeste lande og folk i verden.
Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Jeg kan godt forstå, at Michael Jackson og de andre kendte bliver lidt sindssyge. ” Prøv at forestille dig, at skulle leve med den opmærksomhed hver dag i dit liv – ganget med 1000!
Lige for tiden, lige her op til valget, er jeg blevet mindet om det igen. Prøv at forestille dig, at alle kommenterer på alt du siger – og halvdelen er begejstrede og halvdelen hader dig og sviner dig til, som om du ikke er et almindeligt menneske. Som om dit valg om at gå ind i politik og kæmpe for det, du oprigtigt tror er bedst for Danmark, giver andre ret til at hade dig og true dig og latterliggøre dig og…
Jeg beder Gud om, at de kristne ikke føjer sig til dette kor. Ja, vores politikere er langtfra perfekte – og de kan ikke alle sammen have ret. Men Jesus kalder os til at elske vores fjender – og han beder os om at behandle andre, som vi ønsker de skal behandle os. Prøv at huske på det næste gang du bliver frustreret over en politikers manglende indsigt eller forsimplede verdensbillede. Deltag i debatten, men gør det i en tone, som ærer Kristus. Han gav også sit liv for politikerne!