Antisemitisme får skandinaver til at bosætte sig i Israel

Både svenskere og danskere køber boliger i israelske byer.

Det seneste år har skandinaviske jøder fulgt deres jødiske brødre fra Frankrig, Belgien og England og købt ejendomme i Israel, skriver avisen Hamodia.

De fleste nytilkomne fra Skandinavien er svenskere og danskere. De har købt et tocifret antal ejendomme, især i Tel Aviv og Herzliya.
Nogle af køberne er allerede flyttet ind, mens andre forbereder sig på at gøre det i fremtiden.

Stadig flest franskmænd

– Jeg har formidlet omkring 30 køb bare i Tel Aviv alene de seneste måneder. Flere køb er undervejs, sagde leder Marchello Enchilini fra ejendomsmæglerselskabet ’Franchi Real Estate’ til Calcalist.
– Der har været et opsving i antallet af købere fra Skandinavien på baggrund af den antisemittisme, som de oplever. Men det drejer sig ikke om lige så mange køb som fra de franske jøder.
– Der er mange, som kommer for at se nærmere på ejendomme eller lejligheder, så de kan få en følelse af bydelen. Jeg kan ikke huske, at der tidligere har været købere fra disse områder, sagde Vera Zinder fra Vera Prime Real Estate i Herzliya Pituach.
– Jeg har en køber fra Sverige, som ønsker at leje en lejlighed i Herzliya Pituach for at se, om børnene kan akklimatiseres der. De ser efter gode tjenester, skoler og børnehaver. De er ude efter en lejlighed til tre-fire millioner dollars. De er velstående, men ikke så rige som køberne fra Frankrig, sagde Zinder.
Jerusalem er den mest populære by blandt udlændinge, som vil købe ejendom. Her foregår 31 procent af bolighandlerne. I Tel Aviv er det 18 procent, Netanya 11 procent og Ashdod har omkring seks procent af de skandinaviske købere.