Tag kampen op imod valgkampen

Jo længere valgkampen skrider frem og duellerne mellem politikerne spidser til, desto mere grund er der til at blive forstemt. Især hvis man har den opfattelse, at en nations fremtid ikke kun afhænger af økonomi, men også af de værdier, som den bygger på. For sjældent har en valgkamp været så præget af økonomisk nyttetænkning som i år.

I ugerne op til valget blev der ellers lagt op til, at værdierne skulle spille en langt større rolle i valgkampen end ellers. I februar måned var Danmark udsat for et terrorangreb, hvor tre mennesker blev dræbt og efterlod en befolkning i choktilstand. Det skabte massivt folkeligt røre omkring truslen fra islamismen. De Konservatives Mai Mercado lagde i påsken ud med en kronik om kristendommens forrang frem for andre religioner, som skabte en debatstorm. Tragedierne med de mange bådflygtninge, der mister livet på Middelhavet i jagten på et nyt og bedre liv, satte også overvejelser i gang om Europas værdigrundlag.
Men nu hvor valget er lige om lidt, og alle medierne buldrer løs med valgudsendelser, forstummer talen om disse emner mere og mere. Det hele handler om dagpengereformer, boligejerne, skattelettelser og om at skabe arbejdspladser. Kommer udlændingeproblematikken på banen, ender det alligevel med at handle om penge. Det samme gælder alle andre værdispørgsmål. Hvis en politiker begynder at tale om mere menneskelige værdier, får tv-værten det lynhurtigt drejet over på, om vi har råd til have sådan en værdi.
Når vi bare holder os til økonomien, så er vi på sikker grund. Eller er vi?
Forleden udtalte professor i psykolog Svend Brinkmann til Berlingske, at Danmark er blevet landet, der er holdt op med at give mening, og hvor intet længere er et formål i sig selv. Hverken i politik eller i vores private liv.

Alt i konkurrencestaten – de arbejdsløse, flygtningene, vores uddannelse og vores børn – er middel til noget andet. Hvor mange asylbørn går der på en kræftbehandling? Hvem har gjort sig fortjent til en særligt dyr sygehusbehandling – er det direktøren, der har indbetalt millioner af kolde skattekontanter eller den nedslidte SOSU-assistent med de varme hænder? Alt kan kvantificeres, alt er et middel til noget andet. Til instrumentalisering, mener Brinkmann.
Jeg kunne ikke være mere enig. Tankegangen er undergravende for vor kultur og trivsel.
Valgkampen er ikke forbi endnu. Hvem tager kampen op?