’Svendborggaven’ for mission
På pinsebevægelsens Sommercamp i Mariager sælges der en særlig ”Svendbogave”.
Det er en kurv eller en kaffesæk, som indeholder forskellige varer fra Afrika. Gaven koster 199 kr., men ikke mindre end 100 kr. går til Afrika. Det er International Aid Service og New Life i Kenya, der får gavn af overskuddet, fortæller Poul Henning Krog fra Svendborg Pinsekirke. Gaven er velegnet som fødselsdagsgave, værtindegave, jubilæumsgave eller medarbejdergave, mener han.
Teamet bag Svendborggaven samarbejder med erhvervsfolk og Center for Socialpsykiatrisk Dagtilbud(CSD) i Odense Kommune, som leverer bl.a. håndlavede lysestager af vindues- og genbrugsglas, og udgør sammen med andre produkter fra andre leverandører en kurv ”fuld af hygge”.