Enhed i praksis: Pinse-højskole og apostolsk højskole mødtes

s4_Rasmussen, Frede 2015– Det er jo ikke nok at snakke om enhed, sagde tidl. forstander Frede Rasmussen, Aarhus, da han i tirsdags besøgte den apostolske Kolding Internationale Højskole.
Med sig havde han et større hold af seniorer, som deltog i et sommerkursus på pinsevækkelsens højskole i Mariager.
Sidste år besøgte seniorerne fra sommerkurset i Kolding ”kollegerne” i Mariager, fortæller Bent Christiansen, som sammen med Birte står for to meget populære sommerkurser i Kolding hvert år.
I 1924 brød Apostolsk Kirke ud af Pinsevækkelsen, som var opstået i Danmark omkring 1908. I dag samarbejder de to retninger igen i bl.a. Frikirkenet og har fx fælles kirke i Aarhus, hvor Frede Rasmussen er tilknyttet ældrearbejdet.