Ny film: Troen hjalp de 33 levende begravede minearbejdere i Chile

Tom Hanks har hovedrollen i en film om de 33 minearbejdere i Chile, der var fanget 700 meter under jorden i 2010.
Tom Hanks har hovedrollen i en film om de 33 minearbejdere i Chile, der var fanget 700 meter under jorden i 2010.

En ny film af Warner Bros. og Alcon Entertainment bygger på de virkelige hændelser for 5 år siden, da 33 chilenske minearbejdere var levende begravet i 69 dage.
Den 5. august var det præcis fem år siden, at San José minen kollapsede og begravede 33 mænd levende godt 700 meter under jorden. De havde meget begrænsede forsyninger af mad og vand, men de havde en tro på, at Gud ville hjælpe dem.
Ifølge CNN bad minearbejderne sammen om, at verden ’oppe på jorden’ ikke ville svigte dem.
Redningsmandskabet borede i flere uger for at komme ned til minearbejderne. I mellemtiden fik de mad og vand gennem et lille rør. Ind imellem måtte de 33 mænd nøjes med at dele en dåse tun.
En af hustruerne fødte en datter, mens mændene var fanget under jorden. Pigen kom til at hedde Esperanza, som betyder håb på spansk.
Filmen om de 33, som blev reddet op gennem et smalt rør, kan ses i USAs biografer fra den 13. november.