Barmhjertighedens tyranni

Forleden var jeg på indkøb i Irma. Ved kassen lå en blok med sedler, man kunne rive af og betale 50 eller 100 kr. og på den måde hjælpe syriske flygtninge. Jeg købte ikke en seddel og gik ud ad butikken med en følelse af, at jeg var et dårligt menneske. Samme eftermiddag var jeg i Ikea, og her gentog det samme sig. Ved selvbetjeningskasserne hang skilte, hvor man kunne scanne forskellige beløb ind og hjælpe flygtninge. Da jeg forlod butikken var det med en endnu større følelse af at være et usselt menneske, fordi jeg ikke lagde 100 kr. oveni slutbeløbet. Jeg sluttede indkøbsturen af i Maxi Zoo, et supermarked for dyrefoder, hvor jeg også måtte kæmpe med samvittigheden, da ekspedienten forsøgte at få mig til støtte Dyrenes Beskyttelse med et ekstra beløb.

Godhed og barmhjertighed er blevet et nyt forbrugsgode. Det er lidt tankevækkende i et land, der ellers er kendt for, at den skjulte inderlighed er den rette for form kristendom. Nu er det næsten umuligt at gøre sine daglige indkøb uden at skulle demonstrere, hvor godt et menneske man er. Og med følelse af, at man ikke er et godt menneske, hvis man ikke lever op til det, eller budgettet ikke rækker.

Debatten om flygtninge og migranter er også ladet med politiske budskaber om at vise godhed, åbenhed og barmhjertighed. Stiller man kritiske spørgsmål, opfattes man som ukærlig og umenneskelig. Derfor er der mange, som tier stille og holder deres tanker for sig selv.

Næstekærlighed er blevet et ideologisk våben. Det bruges som en form for politisk manifestation. Johannes Andersen, forsker i kommunikation og identitet ved Aalborg Universitet, udtaler til Kristeligt Dagblad:

”Næstekærlighed er blevet en term, som man kan bruge med jævne mellemrum, hvis man vil argumentere mod folk, man er uenig med om sociale spørgsmål. Spiller man på næstekærlighed og det kristne budskab, er det som et spejl, man holder op imod dem, som man ikke vurderer som hjælpsomme over for flygtninge. Så man bruger det som en kritik”.

For et årti siden talte pave emeritus Benedikt XVI om ”relativismens tyranni”, som vor tids store svøbe. Nu er et nyt tyranni imidlertid ved at opstå i godhedens navn, nemlig ”barmhjertighedens tyranni”.

Obs! Iben Thranholms klumme er udtryk for hendes egen holdning, og udtrykker ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.