Erindringer fra efterkrigstiden

Gunner Kristensen med sin bog ”Problemløserne”.
Gunner Kristensen med sin bog ”Problemløserne”.

Gunner Herluf Kristensen blev født i 1946, og blot et år gammel mistede han sin mor. Trods små kår i efterkrigstidens Danmark var Gunner fra begyndelsen fast forankret i kristendommen. Han har nu udgivet sine erindringer fra opvæksten i bogen ”Problemløserne”.

Efter moderens død stod Gunners far alene tilbage med 9 børn, og Gunner blev sendt i familiepleje hos sin farbror og tante langt væk fra det hjem, han kendte. ”Jeg er glad for, at jeg blev født, før socialforsorgen havde magten. Det var jo en selvfølge, at det var familiekærligheden, der tog sig af mig i stedet for pengenes magt”, fortæller Gunner om starten på sin nye barndom. Bogen er fortællingen om, hvordan troen på Gud fik stor betydning for mange af Gunners valg senere i livet.

Gunner Herluf Kristensen: Problemløserne – I historiens lys.
78 sider • 130,00 kr. • Historia Forlag