Danskerne utydelige om tro

– Integrationen ville forløbe bedre, hvis danskerne var mere troende, siger kirke- og kulturminister Bertel Haarder.

Med Bertel Haarder har Danmark fået en kirke- og kulturminister, der er fortrolig med kristendommen.

Lige siden han voksede op på Rønshoved Højskole har kristendommen præget Bertel Haarders liv og holdninger, og for ham er forholdet til kristendommen uløseligt forbundet med Danmarks historie.
Når regeringen har valgt at indskrive en reference til kristendommen i regeringsgrundlaget, er det ifølge kirke- og kulturministeren også for at gøre grundlaget om, at Danmark er et kristent land, helt klart. Samtidigt erkender han, at vidensniveauet om kristendommen er meget lavt. Derfor er det godt med åbenhed og debat om Danmark som et gammelt kristent land.
– Men når vidensniveauet er så lavt, og dåbstallet er faldende, er det så faktisk rigtigt, at Danmark stadig er et kristent land?
– Ja, Danmark er fortsat et kristent land. Uanset faldende dåbs- og medlemstal i Folkekirken, så er den kristne anskuelse stadigvæk altdominerende her i landet. Jeg tror, det er gået op for mange, at der er forskel på islam og kristendom. At islam er en lovreligion, og kristendom et kærlighedsevangelium. Islam lider under, at man aldrig har haft en reformation. Kristendom er ældre end islam, men alligevel hænger islam fast i middelalderlige forestillinger, som tyranniserer muslimerne. Det er blevet mere relevant end nogensinde, at vi er et kristent land.
– Hvorhenne ser du, at Danmark er et kristent land?
– I vore litterære, historiske og kunstneriske, arkitektoniske arv. Det, som gør os til et folk, er de fælles kulturelle erfaringer. Man forstår overhovedet ikke dansk kulturhistorie uden kristendommen.
– Men er den historiske tilknytning nok? Skal der ikke et mere personligt engagement til?
– Hvis flertallet af danskerne ikke længere vil være medlemmer af folkekirken, så lakker det mod enden med Danmark som et kristent land. Men det ændrer alligevel ikke ved vores historie.
Det ændrer heller på Istanbuls historie, at den nu er en muslimsk by. Den har stadigt mange kulturminder fra den kristne tid, da den hed Konstantinopel.
Den historie er fortsat vigtig, selvom nutidens mennesker mener noget andet. Grundtvig mente, at vi er produkter af den græsk-romerske oldtid, den mosaiske historie og den nordiske historie. Det er vores kulturs dybe rødder.

Styrkelse af den kristne identitet i Danmark

– Når dåbstallet falder, vil du så gøre noget for at styrke den kristne identitet i Danmark?
– Ja, kendskabet til hvad kristendom er, skal forbedres. Der er også formålet med kristendomsundervisningen i skolen, som ikke har været god nok. Nu er det blevet eksamensfag. Det forudsætter, at lærerne og censorerne ved, hvad kristendom er – og det, håber jeg, er tilfældet.
– Som kirkeminister synes du så, at kirken gør nok for at styrke kristendommen?
– Kirken gør mere og mere. Den har haft stor succes med minikonfirmander. Og med salmearrangementer. Børn elsker at synge. Det gælder også piger med tørklæder, der ikke har noget imod at synge salmer. Hvis man læser kirkebladene, kan der læses om mange forskellige aktiviteter. Det bedste er at få børn ind i kirken. Når børn er engageret i kirken, kommer familien også med.
– Ifølge Kirkeministeriet blev 75,5 procent døbt i 2003, men tallet faldt på ti år til 63,9 procent i 2013. Bekymrer den udvikling dig?
– Mange bliver døbt senere hen i livet. Der kommer mennesker fra andre lande, som tilhører frikirkerne. Nogle siger, at der er flere, der går i frikirker end folkekirker. Der er en tendens til, at frikirkerne er mere fyldte. Så der er masser af kristendommen. Da jeg var ung, 68’er, var der modvilje mod kirken, det er der slet ikke i dag. Nu er der velvilje. Ordet lever midt iblandt os. Jeg er bekymret for tallene, men ikke opgivende.

Danskerne er for utydelige om deres tro

– Du sagde under Muhammed-krisen, at integrationen ville forløbe bedre, hvis danskerne var mere troende. Mener du stadig det?
– Ja, noget af det, der skader integrationen, er, at danskerne ikke er tydelige nok og i misforstået trang til at vise åbenhed undertrykker deres egen kultur og deres egen tro. Det er noget af det dummeste, man kan gøre.
Muslimerne har intet imod, at danskerne er kristne, at det er kirkeklokkerne, der lyder, og ikke minareter. De har ikke noget imod at synge salmer, og at deres børn får kristendomsundervisning. Der er ingen som helst grund til, at vi skal være utydelige med hensyn til vores kristne og kulturelle baggrund. Det er dumt, hvis vi er det, for vi skylder især de nyankomne og deres børn at fortælle, hvad det er for et land og en kulturel og historisk tradition, de er kommet til.

Der skal slås ned på religiøs chikane

– Siden Muhammedkrisen er kristenforfølgelser taget voldsomt til i flere muslimske lande og også på danske asylcentre. Hvordan forholder du dig til kristenforfølgelser?
– Vi har været alt for utydelige med hensyn til forfølgelse og chikane mod kristne både i Danmark og udlandet. Efter min mening skal der slås hårdt ned på religiøst betinget chikane i asylcentrene. De, som udøver chikane, skal ud af centret og et andet sted hen. Vi skulle give alle en pjece på arabisk, hvor der står: ”Du er nu ankommet til et land, hvor der er religionsfrihed. Her er det tilladt at konvertere, og man bliver straffet for at krænke andres trosfrihed. Hvis du ikke kan finde dig i det, så bedes du rejse et andet sted hen.”
– I en undersøgelse fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond foretaget blandt 48 kristne flygtninge, der kommer i Apostelkirken på Vesterbro, siger mere end hver tredje asylansøger, at de har oplevet overgreb på grund af deres religiøse overbevisning. Hvad tænker du om det?
– Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg er bange for, at nogle af dem, der arbejder i centrene, er for tolerante over for en intolerant kultur. Vi skal ikke tolerere det, men slå ned på det med det samme. Det skal have konsekvenser. De skal flytte.
– Er dansk kultur blevet for svag?
– Ja, det kan man roligt sige.
– Hvad kan man gøre ved det?
– Man skal bl.a. skrive i et regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land. Vi kan stramme op på vores kristendomsundervisning. Støtte præster, når de prøver at få flere ind i kirkerne og at konfirmandundervisning nu accepteres som en del af skoleundervisningen for alle de kommuner, der ønsker det.

Frisind er forskellig fra tolerance

– Er tiden ved at løbe fra det rummelige danske frisind? Er vi for naive?
– Nej, tiden er ikke løbet fra frisindet, men fra den misforståede tolerance, som ofte udspringer af bekvemmelighed. Det mest bekvemme er bare at vise forståelse. Det eneste rigtige er at udvise frisind. Det er noget andet end tolerance. Frisind er at være klokkerklar med hensyn til, hvad man selv mener, og hvad man selv og andre er forpligtede på. Man skal have respekt for, at man kan være muslim, buddhist, fundamentalist i Danmark. Grundtvig siger, at munden er fri, men hænderne bundet. Man har lov til at tro, hvad man vil, men ikke til at chikanere.
– På grund af flygtningestrømmen kommer mange til Danmark med en anden kulturel og religiøs baggrund. Hvordan kan du som politiker sikre de kristne værdier i fremtiden?
– Det kan jeg gøre ved at fortsætte med at være en frisindet kriger. Frisindet på den måde, at de kan tro på, hvad de vil, og kriger i den forstand, at her er det altså Grundloven, der gælder.

Brug dansk kulturarv!

– Hvad vil du anbefale den almindelige dansker at gøre for at være med til bevare Danmark som et kristent land?
– Brug den danske kulturarv, som er nedfældet i salmerne, de bibelske fortællinger, som er så centrale for vores kultur. Hvis du ikke kender meget til det, så synes jeg, du skulle gøre noget ved det, fordi du lever i et kristent land.
Det er vigtigt, at den tradition også går videre til dine børn. Det vigtigste er, at du viser respekt for dem, der er kristne og som lægger vægt på det. Og selvfølgelig også for andre religioner.