Venstre sidebanner eksempel

Træskæreren på Madagaskar mødte Jesus

s3_Træ 2Måske har Razafimahatratra Romuald på Madagaskar en skytsengel, som holder hånden over ham. I hvert fald er det endt langt bedre for ham, end man kunne frygte, da han som lille mistede sin mor og blev gadebarn.

Først fik en forretningskvinde øje på ham på markedspladsen, hvor han hutlede sig igennem.
Hun tog ham med hjem, gav ham mad og sendte ham i lære som træskærer, så han fik et håndværk, han kunne leve af.
Senere forelskede han sig i en kvinde, som lærte ham om Jesus.
De er nu gift og har 6 børn.
I den lokale kirke mødte Romuald forretningskvinden Fanja, der bl.a. sælger dåbsservietter og duge, og som straks kunne se hans talent for træskærerarbejde.
Han sælger nu sine engle, hyrder og julekrybber gennem hendes butik, og hun har lært ham om regnskab og opsparing.
Romuald er ikke længere bange for, om det skal gå godt.
”Jeg har sparet sammen og købt et stykke jord. Nu sparer jeg op til at bygge mit eget hus og et større værksted. Og så har jeg fået en ny fred ved at have lært Jesus at kende,” fortæller Romuald, som er 45 år.
Romuald er et eksempel på, at der nogle gange bare skal en håndsrækning til for at hjælpe et barn ud af fattigdommen.
Danmission sælger Romualds træengle og hjælper dermed både Romuald og dem, han selv forsøger at hjælpe videre.
Englene sælges til Danmissions Lucia-arrangementer og kan også købes i webshoppen på danmission.dk/lucia.