Udendørs julekoncert i herrnhutter-byen

Den sidste lørdag inden jul, den 19. december, synger South City Gospel Choir julen ind i Brødremenighedens gamle by Christiansfeld syd for Kolding.

Koret ledes af Steffen Bay. Det er Udfordringen, der har arrangeret dette sammen med handelsstandsforeningen. Koret synger både kl. 11 og 13 på Prætoriustorvet ved Brødremenighedens Hotel, så besøgende ind imellem kan gå på indkøb i byen, der bl.a. er kendt for sine honningkager og adventsstjerner.
Byen blev i juli optaget på UNESCOs verdensarvs-liste over bevaringsværdige byer.
Café Morgenstjernen (som ligger i Udfordringens hus på Jernbanegade 1) serverer i dagens anledning sønderjyske æbleskiver og gløgg.
Caféen handler også med helseprodukter og israelske dødehavs-cremer.