Europæisk pris til Kofoeds Skole
Kofoeds Skole modtog den 27. januar Eurodiaconia Award 2015 for sin sociale indsats ved et arrangement i Europaparlamentet i Bruxelles.
Hvert år uddeler Eurodiaconia – et europæisk netværk af kirkelige og sociale organisationer – en pris til en organisation, der yder en social og sundhedsmæssig indsats for udsatte mennesker og på den måde arbejder for social retfærdighed.
Denne gang gik prisen altså til Kofoeds Skole, som er et socialt tilbud for udsatte borgere.
I Danmark findes der Kofoeds Skoler i København, Aarhus og Aalborg. Omkring 4000 mennesker benytter sig af skolens tilbud herhjemme. I Grønland er man i færd med at opbygge en Kofoeds Skole i Nuuk, og igennem de seneste årtier har Kofoeds Skole været med i opstarten af mere end 25 Kofoeds Skoler i Central- og Østeuropa.
Der findes nu Kofoeds Skoler i bl.a. Estland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Ukraine og Armenien.