Arkæologer fandt Antiokus’ borg

Fundet i Jerusalem kaster nyt lys over jødernes historie i tiden mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Arkæologer har fundet Acra-fæstningen, som tilhørte den hellenistiske konge Antiokus Epifanes, i Jerusalem. En hundrede år gammel gåde er løst.

Jøderne fejrer Hanukka til minde om, at den hedenske konges hær blev slået af makkabæerne og templet renset for afguder.
For kristne er Antiokus Epifanes et billede på Antikrist, som igen skal sætte sig i templet i de sidste tider.

Arkæologer fandt svar

– Der er ikke mange ubesvarede spørgsmål om Jerusalem. Men dette var et af dem. Placeringen af den hellenistiske Acra-borg har optaget os arkæologer i over hundrede år. Hvis vi har ret, ved vi nu nøjagtigt, hvor citadellet lå. Det hjælper os til at rekonstruere bosættelsesmønstre i Jerusalem som bevægede sig vestover, siger Doron Ben-Ami fra Israels oldtidsmyndighed.
I hundrede år har historikere og arkæologer ledt efter den hellenistiske oldtidsfæstning fra seleukid-riget. Den blev bygget i hjertet af Jerusalem i år 167 f.Kr., efter at de hellenistiske seleukider ødelagde byen i 168 f.Kr.
Oldtidsfæstningen er kendt fra 1. Makkabæerbog, 1 vers 33-34:
”De befæstede Davidsbyen med en høj og stærk mur og stærke tårne, så den blev en borg for dem. De lod syndige folk, lovløse mænd, bosætte sig dér, og de satte sig fast i Borgen.”
Den kendte historiker Josefus Flavius skriver, at da de havde styrtet bymurene, byggede han en fæstning, «Acra», i den lavere del af byen.

Oldtidsfæstning

Oldtidsfæstningen lå under Givati parkeringsplads et par stenkast fra Møgporten ved Jerusalems mur. Den ligger ved siden af Davids by, med oversigt over Tyropoeon-dalen eller Ostemagerdalen.
Et af de vigtigste kendetegn på fæstningen er murene og to tårne, som er 20 meter brede og var 60 meter høje. Neden for disse mure er der lavet en glat skråning, en såkalt glacis. Det gjorde det næsten umuligt at trille en murbryder frem.
Angriberne ville have været uden dækning og forsvarsløse mod soldaterne i borgen, som kastede sten og sendte pile imod dem. Hvis nogen kom for nær, ville de nok også have fået kogende olie over sig.
For at forsikre sig om, at skråningen ikke bare er tilfældige lag på lag af grus og sten, har arkæologerne fået glacisen dateret. Plantestøv viser, at den er lavet i løbet af et forår. Det er altså en glacis, som er en del af fæstningsværket.

Vinkrukker fra Grækenland

Arkæologerne har også fundet pilespidser og støbte kugler med mærker, som blev benyttet i hellenisternes slynger. Det fortæller ifølge arkæologerne en vigtig historie om, hvem som har været i borgen. Der er også andre beviser.
Arkæologerne har fundet store vinkrukker på området med græsksprogede segl. De er fra området ved Ægæerhavet. Dette fortæller, at det er hellenister, som har drukket udenlandsk vin i området.
Arkæologer leder ofte efter mønter for at tidsfæste steder og bygninger. Mønterne i oldtidfæstningen er fra tiden fra Antiokus den 4. og Antiokus den 7. Denne type mønter har man også tidligere fundet i Jerusalem, men ikke i så stort antal som i borgen Acra.

Templet renset år 164 f.Kr.

Fæstningen er bygget på grundfjeld med udsigt til bakkerne op mod Davids by. Herfra kontrollerede seleukiderne og de hellenistiske jøder al trafik op til Tempelpladsen. Makkabæerne fik kontrol over Tempelpladsen og fik renset templet i år 164 f.Kr., men det tog 20 år, før de fik ram på den hellenistiske borg ved vejen op til Tempelpladsen.
– Først i 141 f.Kr. åbnede Acra-fæstningen sine porte, efter at den havde været belejret i tre år og folk var sultet ud. Det blev en ny epoke i Jerusalems historie, siger Doron Ben-Ami.
Efter at borgen blev indtaget, blev Jerusalem udvidet vestover. Rabbiner Barnea Levi Selavan fra den arkæologiske organisation Foundation Stone forklarer, at der neden for fæstningen er et jødisk rituelt bad, et såkalt mikve, som blev bygget meget senere. Den viser også, at jøderne overtog området.
På spørgsmål fra Udfordringen om det var de jødiske makkabæere, som indtog borgen, siger Doron Ben-Ami, at de er arkæologer (dvs. ikke historikere). Men hvis man inddrager de historiske kilder som Makkabæerbøgerne og Josefus’ bøger, så var det makkabæerne, der indtog borgen.
– Hvis man integrerer arkæologi og historie, så er det sådan, historien skal fortælles.
– Så dette er årets Hanukka-historie?
– Ja, det tror jeg, siger arkæologen.