Bondefanget

Efter vores bryllup arvede vi et spisebord i syret eg fra min kones farbror. Det var umoderne, men jeg syntes, det var udmærket. Jeg ville være tilfreds med et campingbord, mener min kone. Hver gang det kom på tale at købe et andet, fik jeg det afværget. I hvert fald de første 35 år af vores ægteskab.

Men om kort tid fylder min kære kone 60 år, og jeg indså, at jeg ikke længere burde holde stand, så jeg forærede hende et nyt spisebord og de seks stole, som hun ønskede sig.
Birthe satte nu det gamle bord med stole til salg i Den Blå Avis. Straks henvendte en engelsktalende person ved navn Mario sig pr. sms og ville købe det. Og tilmed skulle bordet sendes til USA…!
– Kan det virkelig passe, tvivlede min fornuftige kone.
– Ja, ja, det er jo et fint gammelt bord, forklarede jeg. – Og amerikanere elsker alt, hvad der er gammelt og europæisk. De kan finde på at få transporteret et hønsehus derover! De skiller det ad sten for sten, og hønsetråd, og samler det igen, og de samler hønselortene op i numererede poser, belærte jeg hende.
– Ja ja, men ham Mario vil have os til at sende en regning gennem PayPal. Tror du nu ikke, det er snyd?
– Nej, nej, det er endnu mere sikkert! forklarede jeg, mens jeg svarede på Marios sidste mail, hvor han spurgte, hvor gammelt bordet var. Jeg forklarede, at det var gået i arv, og at det nok var fremstillet i nærheden af selveste Rebild Bakker…!
I min begejstring over, at nogen endelig påskønnede vort gamle egetræsbord, kom jeg til at sætte et nul for meget på opkrævningen, som skulle have været på 200 dollars, men blev på 2.000.
Det generede sjovt nok ikke Mario, som sendte 2.867 dollars. De 867 dollars skulle vi sende videre til en speditør i Kina, som ville sende bordet over Atlanten…
Nu blev jeg selv lidt betænkelig, selv om Mario sendte en skanning af sit eget (?) ID-kort, som viste, at han var cubaner. For hvorfor skulle vi sende penge til Kina, før han frigav de penge, han skyldte os. Siden har vi fået en del rykkere om at sende de 867 dollars og trusler om retssag. Mailene ser ud til at komme fra PayPal, men det er fup-mails fra en adresse, som ligner PayPals.
I gamle dage var bondefangere ”smarte” folk, der udnyttede tillidsfulde bønder, der kom ind med firetoget og troede, at en mand var en mand, og et ord var et ord.
I dag vrimler det med bondefangere på internettet, og de lever af at misbruge andres tillid.
Så pas på Mario og hans slæng.