Korsteologi for krop og sanser

Konfirmander slæbte kors 400 meter, for teologi skal opleves og mærkes.

Kunst og kreativitet er ikke bare underholdning eller beskæftigelsesterapi, men en dybt seriøs måde at udforske og lære om de helt store ting i tilværelsen på.

Nu forstår konfirmanderne i landsbyen Horne på Sydfyn bedre fortællingen om Via Dolorosa – og det med at ”tage sit kors op”.
For en dag i slutningen af januar måtte de selv slæbe det ene af deres syv meter høje, og temmelig tunge, kors de 400 meter fra præstegården og hen til kirken.
– Det er derfor, man skal have kunsten med ind i kirken – og involvere menigheden i kunstneriske processer. Teologi er nemlig ikke kun tanker og principper. Teologi skal også opleves og mærkes! Og det kan konfirmanderne i deres ømme skuldre – i et par dage endnu, siger billedkunstner Karsten Auerbach.

Kors af skrot

Lige nu er det højsæson for hans kunstprojekter for konfirmander.
Det begyndte for fem år siden, da sognepræst Fritze Steiner-Johnsen spurgte Karsten Auerbach, om han kunne lave en to-tre timers workshop, hvor konfirmanderne lavede hvert deres kors ud af skrot og skrammel.
Siden er der kommet henvendelser fra mange folkekirker i hele landet. Også om længere forløb, hvor Karsten Auerbach skaber større værker sammen med konfirmanderne.

Ingen vej uden om korset

Grundideen er, at kunstneren udtænker de overordnede æstetiske rammer for kunstværket og sammen med præsterne sikrer det religionspædagogiske og teologiske indhold i konfirmandernes kreative proces.
Nu står der tre kæmpestore kors ude foran Horne Kirke, Fyns eneste rundkirke, og er meget synlige både dag og nat.
Konfirmanderne begyndte forløbet med at læse fortællingen om de to røvere, der blev kors-fæstet sammen med Jesus:
Den ene røver hånede Jesus, mens den anden forsvarede og troede ham.
Det inspirerede dem til at lave et krucifiks i midten, mens de to kors på siderne repræsenterede det gode og det onde i tilværelsen.
De kom også i tanke om, at der skulle spejle på korsene:
”Det er jo vigtigt at vi også kan se det gode og det onde i os selv.” sagde en af dem.
– Hvis nogen tror, at en konfirmandstue er et sted med dyre designermøbler og ældre mennesker, der spiser wienerbrød og drikker tynd kaffe, kan de godt tro om. Det er et værksted, hvor unge arbejder hårdt med tro, skrev Horne-præsten Jesper Svärd undervejs på sin facebookprofil og lagde et foto op af det pæne lokale, der pludselig var blevet fyldt med tømmer, værktøj, jern-skrot og skidt på gulvet i fire uger.
– I troen er der ingen vej uden om korset, sagde han nogle uger senere under kyndelmissegudstjenesten, da konfirmanderne og menigheden sammen indviede de tre kors.
– Nogle piger har kors på som smykker, men ellers har vi ikke så mange kors at se på i dagligdagen. Derfor står der nu tre kors her udenfor. Så vi kan gå og meditere på dem og tænke på, hvad de betyder.

Korsinstallation

I Dyrup kirke har Karsten Auerbach lige afsluttet to workshops for konfirmander fra 7-8 sogne i Odense.
Den ene gang var de over 200 om at bygge en installation af flyttekasser, ler og skrammel rundt om kirkens alter på kun én time.
Kasserne blev clipset sammen til en kæmpe væg sådan, at nogle af dem kunne skubbes ud og efterlade korsformede åbninger. Det blev de under den efterfølgende ungdomsgudstjeneste, hvor Odenses ungdomspræst Susanne Haastrup Holst afsluttede sin prædiken med at invitere konfirmanderne til at gå ind gennem korsene.
– Jeg oplevede «Golgatha live-opstandelsens morgen»” fortæller sognepræst Lisbeth Hoffmann Petersen fra Hjallese Kirke begejstret. ”… en sort mur af papkasser, bemalet med illustrationer af al verdens ondskab, blev gennembrudt, og et skarpt lys skinnede ud gennem korset. Bag åbningen hinsides viste der sig smukke lerfigurer og skrotkors.”
I dette forår besøger Karsten Auerbach også kirker i Værløse, Tinglev og Hjallese.