Missionshistorie i billeder lægges ud på nettet

Danmission har nu gjort sit store billedarkiv med 20.000 billeder fra missionærernes spændende historie digitalt og lagt det ud på internettet.

– Flere og flere spørger efter kirkens rødder i historien, og vore mange billeder illustrerer bedre end mange ord, hvilke forhold vore udsendinge levede under.

Det siger Jørgen Nørgaard Pedersen, der har stået for den store opgave at få alle Danmissions fotos skannet ind, så de er digitale og dermed kan lægges på internettet.
Han var selv missionær i det muslimske Adén i Yemen som helt ung, blev derefter missionssekretær i Det Danske Missionsselskab (DMS), derefter generalsekretær i Dansk Santalmission, som han var med til at fusionere med DMS, der herefter blev til Danmission.
Så man må sige, at han har et omfattende kendskab til det folkekirkelige missionsarbejde.

Flere selskaber

Netop Danmission har så stort et materiale, fordi det i mange år var det største missionsselskab.
Flere mindre missionsselskaber er gennem tiderne blevet en del af Danmisssion.
Det gælder Dansk Santalmission, Dansk Pathanmission, Østerlandsmissionen og Porto Novo missionen.

728 æsker med historisk materiale

– Ved sammenlægningen, der førte til Danmission, ajourførte vi alt det materiale, der endnu ikke var afleveret fra de sammenlagte selskaber.
Det blev til 728 æsker med nøje registreret indhold!
Rigsarkivet har igennem årene med stor effektivitet bevaret vore dokumenter, korrespondance med missionærer og kirker, kirkekonstitutioner, samt samarbejdsaftaler og anden vigtig kommunikation mellem Danmark og vore samarbejdskirker i Asien, Mellemøsten og Afrika, forklarer Jørgen Nørgaard Pedersen.
Men fremover vil Rigsarkivet kun modtage dokumenter m.m., der er digitale.

Billeder siger mere

– Billeder kan sige mere end tusind ord. Kirkens opgave er mission og at så mange som muligt får kendskab til det kristne budskab og derved får lettere ved at træde over den høje tærskel til kirken og kirkens mission.
Her kan billeder være et af de allerbedste midler. Derfor er det underligt, at det store billedmateriale, der ligger hos alle missionsorganisationer, ikke er blevet gjort mere tilgængeligt for interesserede, mener Nørgaard.

Papirfotos, glasplader, dias, 8 og 16 mm film

Danmissions store billedarkiv er nu online og en offentlig tilgængelig database. Denne database består lige nu af mere end 20.000 fotografier taget i 16 lande. Der vil løbende blive føjet flere til.
De første billeder er fra midten af 1800-tallet og de seneste fra kort efter sammenlægningen i år 2000. Det gælder både papirfotos, glasplader og dias. Også selskabets 8 mm og 16 mm film, samt de mange videoer, er alle digitaliseret og kan nu ses på YouTube.
Arbejdet med dette billedarkiv er udført udelukkende ved frivillig arbejdskraft. Udgifterne til skanning, til indkøb af bærbare computere og til udvidelse af servere og andet er blevet dækket af fonde.
– Vi har modtaget tilskud fra Velux Fonden, Van (Daloon) Fonden, Chr. P. Hansen og Hustrus Fond, Tågholts fond og Jubilæumsfonden. Vi kan takke dem for, at dette projekt er blevet realiseret. Vi glæder os til at tilbyde arkivet globalt til mange brugere i fremtiden, siger Nørgaard.
Adressen til arkivet er: danmission.dk/photoarchive

Danskere rejste ud

Billederne fortæller historien om, hvordan danske missionærer, mænd og kvinder, rejste ud i verden og opbyggede kirkesamfund. Nogle af disse omfatter i dag millioner.
Missionsarbejdet gik hånd i hånd med engagement i uddannelse, sundhedspleje, velfærd og hjælp til daglig overlevelse.
Det færdige billedarkiv sikrer, at den brede offentlighed, historikere, religionsforskere, forlæggere, journalister, forfattere og medierne generelt får adgang til det historiske billedmateriale.
Men også missionens samarbejdspartnere i udlandet vil gerne vide noget om deres egen historie. Og her kan det danske arkiv hjælpe.
– De fleste billeder stammer jo fra udlandet og bliver detaljeret tekstet på både engelsk og dansk og bliver jo lige så tilgængelige for dem som for os.
På lidt længere sigt vil billederne få selskab af biografier af de enkelte missionærer, en kort oversigt over missionens historie i det pågældende land og en litteraturliste over relevant litteratur.

Internationalt arkiv

– Vi har for nylig indgået en aftale med det store amerikanske ”International Mission Photography Archive”, et ledende arkiv for historisk missions- og kirkeligt materiale.
De har samlet arkiver fra mange missionsorganisationer og bliver brugt af historikere, forskere og ikke mindst kirker i Asien og Afrika. De tilbyder nu også Danmissions Photo Archive gennem deres netværk, fortæller Nørgaard.

Genskaber historien

Selv oplevede han for nylig i Kina, at kineserne er interesseret i de danske arkiver.
– Vi besøgte ”Dongbei Theological Seminary”, en nybygget præsteskole med plads til 500 studerende. Her fortalte Rev. Kou, rektor for præsteskolen, at kirken havde planer om at ”rewrite the missionary story”, omskrive det, der er skrevet om missionærtiden.
”Vi har brug for at understrege alt det positive, som missionærerne bidrog med både på det sociale og åndelige område.
Næsten alt det, der er skrevet om de kristne missionærer herude, er negativt. De blev betragtet som kolonialister” sagde han.
”Og få er i dag klar over, at det var dem, der startede skoler, hospitaler, klinikker og hjem for børn o.s.v.” Han fortsatte:
”Men vi har det problem, at hele vor kirkes historie ligger i Hellerup. Det gælder bl.a. alle missionærernes beretninger og oplevelser, som er udgivet i Danmark”.
Jeg svarede, at disse bøger og hæfter jo alle er på dansk.
”Det er ikke noget problem, vi kan sørge for oversættelse herude, hvis vi har adgang til dette vigtige materiale”.
Jeg var på det tidspunkt i færd med at renovere vort bibliotek og lovede, at vi skulle prøve at samle et sæt bøger, skrevet af de missionærer, der havde gjort tjeneste i Kina. Det lykkedes mig at finde 74 ud af 76 titler, som så blev sendt ud til kirken det efterfølgende år.
Vi var heldige med, at det faldt sammen med en Danmission grupperejse til Kina, hvorved vi let kunne fordele disse bøger blandt rejsedeltagerne og få dem med igennem den kinesiske told uden problemer. Dette eksempel viser, at også vore bøger spiller en rolle, når historien skal bevares både herhjemme og ude hos vore samarbejdspartnere.