Kirken blev irrelevant mens den prøvede at følge med tiden

En ny måling viser, at et flertal af danskerne ønsker, at folkekirkens tætte forbindelse til staten skal ophøre.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for DR blandt 1.095 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, svarer 55 procent, at de er helt enige i, at stat og kirke skal adskilles. Kun 16 procent er helt uenige. Ser man nærmere på tallene, er der heller ikke tale om den store generationskløft, når der svares. 61 procent af de 18 til 34-årige er helt enige eller enige i, at kirken skal adskilles fra staten, mens det gælder 56 procent af dem, der er over 56 år.
Tallene kommer som lidt af en overraskelse. Hvad er mon årsagen? Der kan være to grunde.

Den ene er, at folkekirken i årevis har søgt at være noget for alle, men er endt med at blive til et intet. For at trække flere mennesker til har Folkekirken forsøgt sig med forskellige alternative forkyndelsesformer, som fx da en kvindelig præst for nylig dansede under en gudstjeneste. I jagten på at følge med tiden er kirken paradoksalt blevet mere og mere irrelevant for danskerne.

Det er uklart, hvad kirken egentligt står for, da der er så mange meninger om det. Essensen drukner i mangfoldighed og rummelighed. Samtidig har kirken efterhånden så lidt selvtillid, at den ikke tør fastholde den kristne tro overfor islam, som mange danskere føler sig truet af.

Hvis kirken turde gå foran og fortælle muslimer, at den kristne tro er et bedre trosalternativ end islam, og selv tro på det, ville kirken kunne genopbygge den sammenhængskraft, som de sekulære samfund har mistet.

Den anden grund er, at danskerne, unge som gamle, de senere år har været udsat for en massiv indoktrinering fra politikere og medier om, at religion og kirken er en privat sag og skal ud af det offentlige rum. Den propaganda har virket sammen med frygten for islamiseringen, som også får mange til at ville skille religion og stat helt ad.

Hvis kirken fortsat skal have en tilknytning til folket, så må den gøre det, som den er sat i verden for, nemlig forkynde evangeliet rent og klart. Samfundet står på kanten af et åndeligt og kulturelt sammenbrud. Alene kirken, og ikke politikerne, kan genskabe troen, håbet og kærligheden. Uden disse tre kan intet menneskeligt fællesskab og samfund bestå.