Bibellæser-Ringens landsleder får opgave i europæisk netværk

s2_Lasse-Holmgaard-Iversen-2-250x300Erfaringerne med udviklingen af El-Camino.dk og app’en Bibeltid skal Lasse Holmgaard Iversen, landsleder for Bibellæser-Ringen, fremover arbejde med for Scripture Union. 

Den første opgave for Lasse Holmgaard Iversen som koordinator for bibellæser-arbejde i Scripture Union Europe, bliver at sætte fokus på bibellæsning i en digital tidsalder. Det er et område, som Bibellæser-Ringen i Danmark allerede har gjort sig en del erfaringer med, bl.a. gennem udviklingen af El-camino.dk og app’en BibelTid.
Scripture Union er et internationalt netværk, som har arbejde i mere end 130 lande. Bibellæser-Ringen er den danske afdeling af Scripture Union.
Lasse Holmgaard Iversen skal bruge 10 procent af sin arbejdstid på at samle, udvikle og videregive bibellæser-hjælp til de 27 Scripture Union organisationer i Europa. 90 procent af arbejdstiden går fortsat med danske opgaver som landsleder i Bibellæser-Ringen.