Evangelist beder Bruce Springsteen ”vende om til Gud og sund fornuft”

Bruce Springsteen aflyste en koncert i North Carolina i protest mod en lov om transkønnedes adgang til toiletter.
Bruce Springsteen aflyste en koncert i North Carolina i protest mod en lov om transkønnedes adgang til toiletter.

Bruce Springsteen valgte at aflyse en koncert i North Carolina, fordi denne stat har regler for, hvilke toiletter transkønnede må bruge. Det kritiseres han nu for af evangelisten Franklin Graham.
Ifølge den nye lov (”HB2”) må transkønnede kun bruge de toiletter, som svarer til det køn, de er født med, skriver The Christian Post. Det fik Springsteen til at aflyse sin koncert med den begrundelse, at han vil vise sin støtte til dem, der ”kæmper mod fordomme og forblindelse”.
Begrundelsen for Springsteens aflysning fik Billy Grahams søn til tasterne. Franklin Graham skriver på Facebook:
“Bruce Springsteen, som længe har været aktivist for homofiles rettigheder, har aflyst sin North Carolina-koncert. Han siger, at NCs lov HB2, som skal hindre mænd i at bruge kvinders toiletter og omklædningsrum er ”at gå baglæns i stedet for forlæns”.
Men helt ærligt: Vi er nødt til at gå tilbage. Tilbage til Gud. Tilbage til at respektere og ære hans bud. Tilbage til sund fornuft.
Mr. Springsteen, en nation som omfavner synd og bøjer sig i støvet for gudløs sekularisering og politisk korrekthed oplever ikke fremskridt!”
Den nye lov i North Carolina giver samtidig borgerne adgang til at anmelde det, hvis de oplever overgreb mod deres trosfrihed.