Fortjener at blive hørt!

Efter at have hørt Sunday Music igennem nogle gange, forsøgte jeg mig med at bruge albummet som baggrundsmusik, mens jeg arbejdede – for ligesom at få det helt ind under huden.

Først undrede jeg mig over, at jeg nu pludselig ikke var så vild med albummet, som jeg havde været ved de første gennemlytninger, og at jeg nærmest blev lidt irriteret over, at det larmede lidt. Indtil det slog mig. Det er ikke fordi Sunday Music larmer – det er fordi, det er musik, der virkelig fortjener at blive hørt.
Det er sådan et smukt univers fuld af nuancer, lyd og budskab. Storslåede strygere, stille klaver, forsanger Jonas H. Petersens lyse stemme, rå guitar, fløjteri, elektroniske lyde, korarrangementer og instrumenter, jeg ikke umiddelbart kender navnet på.
Det kalder på at blive lyttet til og kræver min opmærksomhed.
Samtidig er lyrikken både jordnær og svævende på samme tid. Lytter man godt efter – og det bør man – vil man høre sætninger om sorg over tab af folk, man har kær samtidig med påmindelsen om at tage vare på relationen til de kære, man ikke har mistet. Man vil høre sætninger om dårskaben ved at forveksle materielle goder med lykke. Om at have billeder af dem, man holder af i sit hjerte, om snefnug i en elskets hår, og om hvordan en søndag morgen kan hele sår fra gårsdagens skænderier.
Jonas har fat i de små detaljer – og i de dybe tanker. Og igennem det hele fornemmer man en forankring i en tro, som måske ikke fremgår så tydeligt som på tidligere albums, men som er skønt beroligende og som vækker genklang. En genklang, et musikalsk univers og en lyrik, som man bør unde sig selv at lytte godt til.
Kathrine Jul Chercka