Hvad betyder ”Forsynet”?

Jeg har prøvet i forskellige bøger at finde noget om Forsynet, som min mand taler om. Men det er ikke rigtigt lykkedes for mig.
Jeg har prøvet i forskellige bøger at finde noget om Forsynet, som min mand taler om. Men det er ikke rigtigt lykkedes for mig.

Kære Orla Lindskov.
Jeg har været meget syg i 3 måneder i mine lunger. Lægerne kunne ikke rigtigt hjælpe mig. De prøvede mange ting, bl.a. antibiotika. Men det hjalp ikke. Men nu er jeg heldigvis rask igen. Men hvor tog det dog lang tid.
Min mand og jeg tror på bønnens kraft, så vi bad meget i perioden. Min mand siger nu, at det var Forsynet, der helbredte mig, altså Guds Forsyn.
Jeg har prøvet i forskellige bøger at finde noget om Forsynet, som min mand taler om. Men det er ikke rigtigt lykkedes for mig.
Min mand siger, at han engang hørte om, hvordan Guds Forsyn kunne hjælpe os mennesker i forskellige situationer med nød. Men det er alt, hvad han ved.
Nu vil vi så spørge, om du vil bidrage til, at vores viden om dette emne kan blive større.
Venlig hilsen
Et troende ægtepar

Svar:

Vi skal huske, at vi først kommer til at opleve Guds forsyn med os helt og fuldt i den næste verden, når Guds rige bryder igennem i fuldt omfang.
Vi skal huske, at vi først kommer til at opleve Guds forsyn med os helt og fuldt i den næste verden, når Guds rige bryder igennem i fuldt omfang.

Forsynet er et glimt af den nye jord

Kære troende ægtepar
Jeg vil efter bedste evne prøve at bidrage til at jeres viden om Forsynet.
Lad mig starte med at sige, at der i Jesu forkyndelse findes en lære, som omfatter vores tilværelse her på jorden som en helhed.
Denne lære sigter fuldt og helt mod os alle, samt mod det enkelte menneske. Det er læren om Guds forhold til mennesket, og den lære findes i Jesu forkyndelse om Forsynet.
Jesus taler flere gange om Forsynet. Særligt indtrængende gør han det i den tekst med løfter og undervisning, som vi kalder Bjergprædikenen. Denne prædiken finder vi i Matthæus-evangeliet kap. 6, versene 24-34.
Her formaner Jesus sine tilhørere til ikke at bekymre sig om mad og klæder, for Faderen i Himlen ved, hvad vi mennesker trænger til.
Han siger, at når vi bekymrer os om disse ting lever vi på hedningernes måde.
Den troende skal have tillid til Faderen, og så skal han ikke mangle noget. Hermed er der ikke fortalt et eventyr.
Det betyder nemlig ikke, at vi kan lægge vores arbejde til side og leve fra hånden i munden; altså fordi Gud overtager det hele og sørger for os.
Det, som Jesus siger, står midt i livets hårde virkelighed, hvor også sygdom findes. Men det fortæller os, at hvert enkelt menneske er Guds personlige anliggende, og han er parat til at sørge for os.
Det betyder så ikke, at den troende får et lettere liv end alle andre.
Men alligevel bliver der som eksempler på Guds sindelag overfor skabningen nævnt fuglene, som finder mad uden at så og høste. Og liljerne på marken, som er klædt smukt og skønt uden at spinde og væve. Det kan jo lyde som ren paradisisk hygge, og det kan selvfølgeligt misforstås. Hvad er da meningen?
Jo, så kommer Jesus pludselig med nogle ord, som giver os meningen.
De ord læser vi i samme kapitel, nemlig vers 33, hvor der står: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”
Her fortæller Jesus om det at være bundet til Gud ved troen. Han fortæller, hvad det betyder. Nemlig at vi som det første søger Gud og Guds rige.
Det betyder, at vi som mennesker i dagligdagen skal have Gud og Guds rige som vort livs midtpunkt.
Har vi det, kommer vores liv i sammenhæng med Guds plan.
Ud fra det vil tingenes tilstand omkring os så ordne sig, fordi vi giver plads for Guds ledelse og styrelse.
Det betyder ikke, at følgerne af syndefaldet bliver taget ud af vores liv: smerte, sorg, tabsoplevelser, sygdom m.m..
Men vi kommer ind under løftet i Romerbrevet kap. 8, vers 28, der siger, at: ”Alting samvirker til noget godt for dem, der elsker Gud.
Alt i livet bliver altså sat ind i en dybere sammenhæng, hvis vi står i et forståelses-forhold til Gud, frem for hvis vi handler ud fra vores egne planer og vilje.
Bønnen om at vi må være i Guds vilje og plan, bør derfor være en daglig, første bøn for os, for Jesus sagde jo: ”Søg først – – ”.
Det betyder, at alt det, som sker, også det smertende og onde, kommer til at tjene den egentlige mening med vores liv.
Den mening rummer både omsorgen for vores liv her på jorden, men sandelig også omsorgen for vores evighed.
Den mening kan være svær at få øje på, når livet gør ondt. Og den mening kan vi ikke opfatte med vores menneskelige tanker, med fantasien eller med vores forstand. Men fordi vi hører det fra Jesus, må vi tro det.
Måske kommer denne forståelse for os mennesker kun lidt efter lidt, som livet skrider frem.
Selv det, det gør ondt og mislykkes, er en del af vores liv. Det er det på grund af syndefaldet, på grund af slægtskabet med Adam og Eva. Syndefaldet er en trist historie.
Dog vil vi på trods af det komme til lidt efter lidt at erkende, at vi er optaget i en sammenhæng, der udgår fra Gud.
Til sidst skal vi huske, at vi først kommer til at opleve Guds forsyn med os helt og fuldt i den næste verden, når Guds rige bryder igennem i fuldt omfang.
Det, som din mand kalder Forsynets hjælp til din sygdoms helbredelse, hvad var det så?
Det var faktisk en forsmag på den kommende Verdens kræfter, en forsmag på den nye Himmel og den ny jord.
Den kommende Verden er os allerede nær nu, når vi søger Guds Rige først. Den Verden er fyldt med frelse og lægedom.
Orla Lindskov

Oplevelser:

Kære Orla
Jeg skriver til dig for at bede om en ny salvedug.
Det er således, at jeg lider meget af angst til dagligt; også af angst for at flyve.
Jeg skal nu ud at flyve for at besøge min søster og bror, og jeg er meget bange. Du bad for mig sidste år, da jeg skulle flyve til Frankrig, og jeg fik en fantastisk tur.
Tak og lov. Gud har fået æren for det.
Tusind tak og Guds rige velsignelse til dig. MVH. H.

Hej Orla
Tak for salvedugen. Resultatet af den og af din forbøn er, at mit for lave stofskifte nu er fuldstændig helbredt.
Det takker jeg i sandhed Gud for.
Hilsen fra
En helbredt kvinde