Påsken i Jerusalem

Palmesøndag fulgte tusinder af pilgrimme fra hele verden Jesu vej over Oliebjerget.

Flere tusind mennesker deltog i processionen over Oliebjerget og ind i Jerusalem på palmesøndag. De mindedes vejen, som Jesus fulgte, da han red ind i Jerusalem før påske.

For 2000 år siden mødte jødefolket Jesus med løvkviste og palmegrene. I dag går kristne ruten med løvkviste og palmegrene for at mindes Jesus på æselryggen. De fleste deltagerne var i år fra den romersk-katolske kirke. Nogle danskere repræsenterede protestanterne.

I Lazarus’ by

Jesus forberedte sig på sin lidelsesvej, død og opstandelse.
Seks dage før påske kom han til Betania på Oliebjerget udenfor Jerusalem, hvor Lazarus og hans to søstre Marta og Maria boede.
I dag heder byen el-Azariah. Den er opkaldt efter det arabiske navn Lasarion, som betyder Lazarus. Dette var et særligt sted for Jesus, hvor han ifølge traditionen overnattede før sit indtog i Jerusalem.
Bibelen fortæller, at Jesus kom til Betfage. Ingen ved i dag nøjagtig, hvor stedet ligger, men der er bygget en kirke på vejen op til Oliebjerget, som kaldes for Betfage.
Fra dette område sendte Jesus nogle af sine disciple til en landsby for at hente et æselføl. Det var det, han red på over Oliebjerget og ind i Jerusalem.

Hosianna, Davids søn

Folket havde hørt, at Jesus var på vej. Mesteren havde vakt stor opsigt, fordi han havde vækket Lazarus op fra de døde.
Alle ville se Jesus. Både lægfolk og lærde farisæere. Folket bredte deres kapper på vejen og viftede med palmegrene, da Jesus kom ridende på æselføllet.
–Hosianna! Velsignet være Han som kommer i Herrens navn, Israels konge, råbte folket til farisæernes store forskrækkelse, fordi det var ensbetydende med at jødernes Messias kommer.
Farisæerne bad Jesus om at irettesætte disciplene, men Jesus svarede: ”Hvis de tier, vil stenene råbe.”
At Jesus red på et æsel var en opfyldelse af profetierne i Zak. 9,9:

”Fryd jer og råb af glæde, Jerusalems indbyggere! Se, jeres konge er på vej. Han kommer med retfærdighed og frelse, og han er ydmyg og rider på et hanæsel – det er et æselføl.”

”På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem profeten:
Sig til Jerusalems indbyggere:
Se, jeres konge er på vej!
Han er ydmyg og rider på et hanæsel –
det er et æselføl.” 
(Matt. 21, 4-5)

Fra hele verden

Processionen palmesøndag er indledningen til påsken. Processionen starter i Betfage, går over Oliebjergets top, fortsætter ned forbi Getsemane i Kedron-dalen, ind gennem Stefanus-porten (Løve-porten) og ind til Betesda Dam i Jerusalems gamle bydel.

– Vi er volontører i Ordet og Israel og går sammen med Den danske kirke, fortalte Paul Wibe og Christina Nissen, mens processionen gjorde et kort ophold på vej fra kirken i Betfage op mod toppen af Oliebjerget.

Fra Europa i øvrigt hørte man både italiensk og tysk. Det er lande med en stor romersk-katolsk kirke.
De tyske katolikker lød næsten som zionister. De sang på tysk den kendte israelske sang «Jerusalem af guld», lige før processionen sluttede ved Betesda Dam. Det er en sang, som blev en stor slager efter Israel befriede Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967.

Venlige soldater og palæstinensiske flag

Israel havde placeret soldater som vagter langs hele ruten. Også araberne, mange i muslimske klæder, kom ud på deres balkoner, tag og fortov for at se prosessionen, som sneglede sig frem.
Nogle arabiske drenge var interesseret i at røre ved soldaternes maskingeværer, og de israelske soldater snakkede venligt med dem.
Der var en afslappet og fredelig stemning langs ruten.
I den lange procession var der også palæstinensiske spejdere i uniformer. En gruppe som markerede sig med palæstinensisk-arabiske flag, var Den romersk-katolske menighed i Jerusalem. Unge viftede med palæstinensiske flag. For en del palæstina-arabere er marchen en anledning til politisk markering for en stat.
Udenlandske katolske børn af fremmedarbejdere sang i år hebraiske sange, men enkelte havde palæstinensiske flag som en del af den politiske markering.

Asiatiske ansigter

I prosessionen er der også mange asiatiske ansigter. Der var filippinske fremmedarbejdere. Nogle af udlændingene var nonner, som holder til i Israel, mens andre sandsynligvis er pilgrimme på besøg i Jødeland.
Der er ikke mange jøder at se i optoget eller langs processionens rute. Men en af dem er den hebraisktalende jesuit-præst David Neuhaus, som er konverteret til katolicismen og blev ordineret i Jerusalem i år 2000. Han har også en lille katolsk menighed af ”jøder”, som spiller guitar og synger i processionen.

Hosianna-sang

Sidst i optoget kom unge mænd i hvide kapper, som dannede en slags fortrop for de katolske prælater i Jerusalem. Kordrengene sang hosianna, ligesom på Jesu tid. Dette er et kendt bønneråb fra Salme 118,25 som betyder «hjælp» eller «frels».
Bagerst i følget var Fouad Twal, som er den romersk-katolske patriark i Jerusalem.

 

Bøn for forfulgte kristne

I den katolske kirke Notre Dame talte pavens apostoliske nuncio (ambassadør) Giuseppe Lazzarotto. Han sagde, at man må bede for den lidende kirke i hele Mellemøsten. Han nævnte fire katolske nonner, som blev martyrer i Yemen. Den apostoliske nuncio nævnte ikke «Palæstina» eller palæstinensisk-arabiske unge.