Tangstad: Det er dét, vi har brug for!
Jarle Tangstad, som er den ledende præst i Københavns Kristne Kulturcenter, takkede søndag formiddag Randy Clark, som nu fire gange har afset tid til en møderække i København sammen med andre talere i hans netværk, som Heidi Baker, Bill Johnson, Blaine Cook og Tom Jones.
De skriver kirkehistorie
– Det er mega-tjenester med global indflydelse, understregede han. – Det er tjenester, som vil gå ind i kirkehistorien. Se bare om 20-25 år. De vil blive nævnt som nogen, der tog nye spadestik.
Jeg har også set, at dansk kirkehistorie tidligere er blevet ændret, og vi tror, det vil ske igen. Det er ikke en ny teknik, men at gøre det overnaturlige til noget naturligt, sagde han og tilføjede:
Vi vil være med
– Vi vil gerne være partnere og koble os på disse tjenester og tjene her i København.
Vi har brug for bølger af fornyelse. Jordkloden har brug for disse bølger, sagde Jarle Tang-stad og fremhævede også Randy Clarks ærlighed og gennemsigtighed, som han mente kun kunne gøre indtryk på danskerne.
Dét, vi har brug for
Jarle Tangstad kom igen med en klar udmelding efter Bill Johnsons prædiken, hvor han sagde:
– Jeg har bare siddet og sagt YES! Det er åbenbaring. Det er åndelig mad. Det er den her dimension, vi skal have i Danmark.
Det er ikke smartness, det er ikke teknik. Det er ikke det ene show efter det andet. Det er ikke mysticisme, det er ikke alle mulige mærkelige ting fra oldtiden.
Det er Guds ord. Og Guds ånd. Nu.