Asiya fra Pakistan er politiker og en modig kristen

Troen afgør alt for Asiya Nasir – genfødt kristen og eneste kristne kvindelige parlamentsmedlem i Pakistan. Hun har netop været i København til kvindekonferencen ”Women Deliver”.

– Jeg gjorde bare, hvad Gud ønskede. Jeg blev mit folks stemme. Hvis jeg havde valgt ikke at gøre, hvad Gud ønskede, så ville der i stedet være kommet en anden.

Gud kan bruge hvem som helst. Gud kan jo få selv en sten til at tale. Da jeg stod frem og talte fra mit hjerte, gjorde jeg det uden at bekymre mig om, at nogen kunne slå mig ihjel. Ja, det kunne de gøre, men så ville der bare komme en anden, tænkte jeg.
– På grund af Guds barmhjertighed er jeg aldrig blevet truet. Men jeg har heller aldrig såret andres følelser. Vi må respektere hinandens tro. Ikke fornærme hinanden. Hvordan kan vi ellers selv forvente respekt fra andre? siger den pakistanske politiker Asiya Nasir i et interview på AC Hotel Bella Sky i København.

Siden 2002 har hun været det eneste kvindelige kristne parlamentsmedlem i Pakistan. En opgave, der kræver en særlig støbning.
Asiya Nasir er en kvinde, fuldstændigt overbevist om Gud. Hendes familie er fjerde generation af kristne i Pakistan. Hun og hendes nærmeste er genfødte kristne.

– Jeg blev døbt i 1991. Ingen kan ryste min tro. Mit største våben og opmuntring er min trofasthed mod min Gud, siger hun.
Den kvindelige politiker starter så vidt muligt hver dag med en times bøn sammen med sin mand. Tidligere var det svigerforældrene, der plejede at bede for hele familien, men da svigermoderen for mange år siden døde, overtog ægteparret bønnen. Så der fortsat kunne bedes intenst for deres børn, hele familien og for andre kristne. For som hun siger:
– Hvordan skulle vi ellers kunne bevare den velsignelse, vi oplever? Bøn er vores stærkeste våben. Vi skal blive ved med at bede, så vi ikke bliver testet!

Fra svag til stærk

At Asiya i 2002 fik et mindretals-sæde i parlamentet, tilskriver hun også den store opbakning, hun har fået hjemmefra.
– Jeg var engang en svag kvinde, der dårligt turde gå over på den anden side af gaden alene.
– Jeg blev gift som 17-årig i 1988. Min mand, som er advokat, støttede mig i at fortsætte mine studier. Da jeg var 18, fødte jeg min første datter, og da jeg var 19, fik jeg en søn, mens jeg stadig studerede. Da jeg tog en master i engelsk litteratur, blev min anden datter født, fortæller hun.
I ti år arbejdede Asiya Nasir som engelsklærer. Hun er vokset op i en kristen familie, og hendes far, Rafique Gill, var lokal-politiker og kæmpede for den kristne minoritets rettigheder. Han opfordrede datteren til at gå ind i national politik. Ægtemanden bakkede også op.

Der er 342 sæder i parlamentet i Pakistan. 10 sæder er reserveret minoriteter. De får sæde gennem et muslimsk parti. Hun repræsenterer derfor det kristne mindretal ved at være med i det muslimske parti Jamiat Ulema-e-Islam.
– Der var 12 kvinder fra partiet, der alle bar tørklæde. Jeg var den eneste kvinde med åbent ansigt. Den eneste kristne kvinde. Men ingen har nogen sinde bedt mig om at gå med tørklæde. Og jeg er blevet støttet og opfordret til at tale om mit folk. ”Du er her for at give dit folk en stemme”, sagde lederen af mit parti, da jeg blev valgt ind. Tre gange er jeg blevet valgt ind, fordi partiet har givet mig et sæde, fortæller hun om de 14 år i parlamentet.
År, der har lært hende at sætte pris på det gode, man trods forskelle kan gøre og arbejde for sammen.
– De andre i mit parti tror jo også. Derfor har vi noget til fælles. Jeg tror på at praktisere – ikke prædike, og jeg er glad for de muligheder, mit muslimske parti giver mig, og for den respekt, mine partifæller udviser. De behandler mig som en jævnbyrdig.
– Hvis jeg var født i en anden del af verden, så ville jeg nok ikke have været kristen på samme måde. Jeg har forstået værdien af min religion og vil ikke flytte på grund af problemerne. Om jeg er tilfreds? Tilfreds er et svært ord. Gud har et formål, siger hun.

Var du ikke bange i starten?
– Der er noget i mig, der kræver, at jeg taler sandt. Ethvert hjerte, der har overgivet sig til Jesus, har mod og kraft, siger politikeren.
Hun opfordrer til frimodighed blandt kristne.

“Det kan være svært at være kristen i Pakistan. Men det er også svært at være muslim. Tusinder af muslimer anklages også for blasfemi.”

– Det vigtigste i kristen ledelse er at være i Jesus. Hvis jeg ikke havde haft min frelser, hvordan skulle jeg så kunne overleve i et islamisk parti? Der er ingen i partiet, der har bedt mig om at konvertere.
– Vi har en rig kristen arv, som skal beskyttes. Vi kristne i øst har et mod, som aldrig kan knuses… måske bortset fra når vi hører om kirker, der ødelægges i Vesten. Kristendommen kom fra vest og blev spredt på grund af kærlighed. Se alt det liv, Han har givet jer. Han har givet jer alt. Husk at være taknemlige.
– Spørg alle de fattige kristne med knuder i maven af sult. De velsigner stadig Jesus. I har aldrig oplevet Jesus i den situation. Jeg opmuntrer aldrig mit folk til at forlade Pakistan. Han har beholdt os der for at prædike de gode nyheder. Men vi respekterer religionsfrihed og fornærmer ikke andre. De kristne missionærer i Pakistan har ry for at være ærlige og loyale, fortæller Asiya Nasir.

Det kan både være svært at være kristen og at være muslim i Pakistan, og der er brug for samarbejde og tolerance, hvis tingene skal forbedres for alle.

Ekstremister gør det svært for alle

– Her er en lille håndfuld af muslimske ekstremister. Det er der meget fokus på, når der sker noget. Og det kan være svært at være kristen i Pakistan. Men det er også svært at være muslim. Tusinder af muslimer anklages også for blasfemi, tilføjer hun.
En af de ting, hun personligt brænder for at være med til at gøre noget ved, er alkohol-problemet, som er en fælles fjende for mange mennesker fra alle samfundslag. Som fører mange dårlige ting med sig. Ikke mindst blandt de fattigste. Ligesom der også er mange skilsmisser både blandt kristne og muslimer.

Asiya Nasir var i Danmark for at deltage i ”Women Deliver 2016 conference”. Kvindekonferencen, der (fra 16.-19. maj) satte fokus på piger og kvinders rettigheder, helbred, uddannelse, seksualitet, velbefindende…med deltagelse af ledere fra hele verden, bl.a. advokater, forskere, journalister, politikere.

Hun ankom til Danmark et par dage inden konferencen og fik bla. set Amalienborg og Operahuset, men var især glad for at se sin søn, som bor i Norge, men mødtes med hende i København. Hendes to døtre bor i Pakistan.

På hendes cv står der: ”And what so ever ye do, do it heartily, as to the lord, and not unto men” (Kol.3.23). ”Uanset hvad du gør, så gør det med hjertet, som for Herren og ikke for mennesker.”
På nettet kan man finde nogle af hendes taler og oplysninger om hendes politiske arbejde. (hjemmeside: www.aasiyanasir.org)

Pakistan: 

Befolkning i Pakistan: Ca 192,8 mio. Heraf er ca. 3,9 mio kristne. Hovedreligion: Islam. Regeringsform: Republik. Leder: Præsident Mamnoon Hussain.
Der findes tre typer kristendom i Pakistan:
Traditionelle kristne kirkesamfund som katolikker og anglikanere.
Ikke-traditionelle protestantiske menigheder.
Kristne med muslimsk baggrund – som er mest udsat for forfølgelse.

Kilde: Åbne Døre – som tjener verdens forfulgte kristne.