Minibibel for de helt små

s15_Læs og Leg Baby BibelI denne lille Baby Bibel fra Scandinavia er der 22 bibelfortællinger i den helt korte udgave.

Hver bibelfortælling suppleres på højre side med en tekst, som opfordrer til, at man laver en mindre aktivitet som fx at kildre babyen, synge en sang eller lege ”Titte-Bøh”.
På den måde bliver barnet aktivt involveret i de 22 fortællinger. Hver leg er udvalgt efter den tilhørende bibeltekst, så barnet gennem legen kan få en fornemmelse af, hvad ordene betyder, og at Gud elsker dem.

Det er en kraftig papbog, som nok kan holde til, at de mindste selv får fat i den. Farverige illustrationer pryder hver side.

Guy David Stancliff:
Læs & Leg
Baby Bibel
45 sider
Kr. 129,-
Forlaget Scandinavia