Peru: Over 80 skolebørn viser symptomer på dæmonbesættelse

Over 80 skoleelever i byen Tarapoto i det nordlige Peru udviser tegn på dæmonbesættelse, skriver Christian. Today.com.
De fleste af eleverne er mellem 11 og 14 år, og de går alle på Elsa Perea Flores School i Tarapoto.
Eleverne lider af voldsomme epilepsi-lignende anfald, rysteture og besvimelser. De får også raserianfald og viser tegn på delirium og beskriver forfærdelige hallucinationer af en sortklædt mand, som forfølger dem.
– Vi forstår ikke, hvordan det bliver ved med at ske. Vi ved, at det startede den 29. april, og det foregår stadig. Der er næsten 80 elever, som stadig viser symptomerne, siger Dr. Antony Choy.
Forældrene oplever børnene som bange og forvirrede.
– Hun besvimede i skolen. De sagde ikke noget på hospitalet. Hun besvimede bare, og hun bliver ved med at fråde om munden, siger en af mødrene.
– Det gør mig bange at tænke på det. Det er, som om nogen jagter mig bagfra. Det var en høj mand klædt i sort og med et stort skæg, og det føltes, som om han prøvede at kvæle mig, siger en af pigerne.
Parapsykolog Franklin Steiner mener, at besættelserne måske skyldes, at skolen ligger på en gravplads for mafia-medlemmer.
– For flere år siden var der mange terror-ofre her. Folk siger, at man fandt knogler og døde mennesker her, da man byggede skolen, siger parapsykologen.