Hvilken tro vinder?

Kristendommen har skabt en nation af ynkelige selvudslettende dovenmikler, mener designeren, som lige har fået sit nye asatempel indviet af to toppolitikere. Også Adolf Hitler hyldede de nordiske guder i sin kamp for racehygiejne med udryddelse af blandt andet jøder og handicappede.

Modedesigneren er slet ikke den første, der angriber kristendommen og opfatter den som en religion for svage mennesker. Det passede heller ikke Hitler at hylde en tro, hvis stifter og hovedperson blev født som jøde. Derfor indførte han brugen af hilsenen ”Heil”, der svarer til de asatroendes anvendelse af ”hil” i påkaldelsen af guderne. Hitlers flirt med nordisk mytologi viste sig også i et hemmeligt Thuleselskab og en specialenhed under Waffen-SS, Division Viking, med to runer som kendetegn.

Når Jim Lyngvild afviser kristendommen, handler det blandt andet om en afvisning af blødsødenhed og det at vende den anden kind til. Men har han ret i, at kristne er ynkelige, selvudslettende og dovne?

Jeg skal ikke afvise, at det kan gælde et par kristne. Jeg kan også godt forestille mig, at forkyndelsen nogle steder i tidens løb har haft for meget slagside i retning af, at vi er syndere og aldrig bliver andet. Det kan gøre nogle folk både deprimerede og passive. Måske har der også i visse sammenhænge været for meget fokus på, at vi bare skal vende den anden kind til og lade os træde på for Jesu skyld. Det kan gøre folk til selvudslettende dørmåtter, hvilket heller ikke er en kristen dyd.

Men vikingerne skiftede ikke religion, fordi de var tiltalt af blødsødenhed. Tværtimod. Man har fundet støbeforme med både en Torshammer og et kors. Det tyder på, at asatroen og kristendommen levede side om side i nogen tid. Det bemærkelsesværdige er, at den Kristus, som hænger på vikinge- korset, ikke er en lidende martyr men derimod en konge, der har kontrol over situationen. Denne fremstilling af Jesu død har åbenbart appelleret til vikingerne. Den er da også helt i overensstemmelse med især Johannesevangeliets beretning om korsfæstelsen.

Som kristne må vi faktisk gerne ranke ryggen i troen på Jesus. Vi kan være stolte af vores Herre og mester. Men vi kan faktisk også være stolte af de mange millioner kristne, som også i vor tid står fast og ikke fornægter deres tro, selv om det kan koste dem liv, helbred, anerkendelse, hus eller job. Samtidig må vi bede for dem og tale deres sag med stor frimodighed uden at give op. For vi kender ham, der vinder til sidst.