Jeg er stadig hæmmet af gigt
Kære Orla Lindskov.
Jeg skriver til dig, fordi jeg i din Brevkasse læser meget om at være udholdende i bønnen.
Jeg er en kristen kvinde i slutningen af fyrrerne, som har lidt af gigt i et par år nu.
Det har nedsat min arbejdsevne og hæmmer mig også meget i de sociale aktiviteter, som jeg ønsker at deltage i. Her tænker jeg mest på aktiviteterne i min menighed.
Jeg beder selv meget om helbredelse, og jeg har også været til forbøn mange gange i min menighed.
Ældsterådet har også salvet mig med olie. Men lige lidt har det hjulpet.
Det er her, mit problem er. Jeg forstår ikke, hvorfor helbredelsen ikke kommer. Bøn og oliesalving skulle jo medføre helbredelse.
En veninde i menigheden håber og tror på, at der kommer en tid her i Danmark, hvor alle syge, der kommer til forbøn, bliver helbredt øjeblikkeligt. Hvad mener du om det?
Jeg har ventet og ventet. Hvor er det svært. Det tror jeg godt, du kan forstå.
Kunne jeg bede dig om at salve en salvedug til mig og til min gigt? En veninde af mig har fået hjælp på den måde.
Venlig hilsen
Den tålmodige kvinde
Svar:
Det er svært for os at vente på Guds timing
Kære tålmodige kvinde
Jeg er nok ikke i stand til at give en forklaring på, hvorfor du endnu ikke er blevet helbredt ved din egen bøn og ved andres forbøn.
Nogle gange kan udeblevet helbredelse forklares. Men andre gange kan udeblevet helbredelse ikke forstås eller forklares af os mennesker.
Angående din venindes tro på en tid her i Danmark, hvor alle syge ved forbøn bliver helbredt øjeblikkeligt. Til det vil jeg sige, uden at sætte mig til dommer over din venindes tro, at rent bibelsk mener jeg ikke at kunne finde udsagn om, at en så fuldkommen tid skulle indtræffe her på jorden. Den fuldkomne helbredelse får vi først, når vi går ind i Guds nye verden, altså når vi er hjemme hos Gud. Dér er al smerte og sygdom afskaffet.
Men alligevel skal vi være opmærksomme på, at Jesus dog siger, at Guds rige er så tæt på os mennesker, at syge allerede nu kan blive helbredt af denne nærhed. Men det fuldkomne venter vi stadigt på.
Jeg vil også nu gerne sige noget ud fra det, du skriver, om at du venter og venter:
Både i Det Gamle såvel som i Det Nye Testamente beskrives vores liv i forhold til Gud som en venten. Læs Salme 130, versene 5 til 7. Og Romerbrevet kap. 8, versene 24 til 25.
Hos Salmisten er det en lidt bekymret venten. I Romerbrevet hos Paulus er det en tålmodig venten.
Tit er det svært for mennesker at vente. Det gælder også troende mennesker, når vi skal vente på Gud og på Guds time. Eller mere moderne sagt: – på Guds timing.
Med Gud er det svært ikke at måtte bestemme hvor, hvornår og hvordan. Det er vi jo vant til at kunne med mange jordiske og dagligdags forhold.
Salmisten, profeterne og Paulus ejede ikke Gud forstået på den måde, at de kunne bestemme over Gud. De gamle ventede på Gud.
Jeg føler, at tiden, vi lever i nu, er en utålmodig tid. Der er forresten også, hvis jeg husker rigtigt, udkommet en bog, som hedder ”Tid til Gud”.
Måske er vi kristne i dag i fare for at glide med på utålmodighedens bølge. Vi har svært ved at vente på Gud og svært ved at finde tid til Gud.
Alligevel er jeg også bekendt med, hvor svært det er at vente, når ens legeme er fyldt med sygdom og smerte. Man bliver let angrebet af både tvivl og fortvivlelse.
Ordet vente er faktisk et meget brugt ord. Jeg har her forsøgt at sætte det ind i en åndelig sammenhæng, i en sammenhæng med vores forhold til Gud.
Jeg har sendt dig den ønskede salvedug, og jeg har bedt om, at den må blive dig til stor gavn, glæde; men også til udfrielse af din gigt.
Jeg har på denne måde lagt min bøn oven i alle de andre bønner, der er blevet bedt for dig. Der er jo en særlig kraft i forenet bøn.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Oplevelser:
Hej Orla
Jeg har oplevet noget, jeg gerne vil dele med dig.
I nogen tid har jeg været syg, og det har svinget op og ned.
Det udviklede sig til voldsom feber, dobbeltsidet lungebetændelse og bihulebetændelse. Så du kan nok forstå, at jeg var rigtig dårlig.
Jeg vidste, at du skulle have møde i Kristent Centrum i Aalborg torsdag aften, og jeg ville gerne være med; men jeg var i tvivl om, om jeg kunne klare turen på to timer med så høj feber. Vi bor ca. to timers kørsel fra Aalborg. Heldigvis skulle min mand køre, så vi valgte at prøve.
Under mødet måtte jeg opholde mig i køkkenet på grund af voldsom hoste. Men jeg var trods alt med.
Efter mødet bad du for mig, og jeg oplevede en stor kraft gå igennem mig.
Da vi to timer senere kom hjem, var jeg feberfri. Det samme var jeg næste morgen, og jeg har været det siden.
Orla, du skal have tak, fordi du lader dig bruge af Helligånden.
Med venlig hilsen
Den Taknemmelige
Svar:
Kære Taknemmelige
Jeg vil lige knyttet et par steder fra Bibelen til din oplevelse. De handler om miraklet med Peters svigermor. Vi finder stederne i Matthæus-evangeliet kap. 8, vers 14 og 15, samt hos Markus kap 1, versene 29 til 31, hvor der står:
”Og straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, —-”.
Kære Taknemmelige, din oplevelse fortæller os og bekræfter i hvert fald, at ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.” ( Hebræerbrevet kap 13, vers 8 ).
Det han gjorde dengang, det gør han også i dag.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
