Ny Danmark-sang uropføres Valdemarsdag
Den 15. juni om aftenen er der koncert i Sct. Nicolai Kirke, Kolding, med pianist Bente Ibenfeldt og en solotrompetist fra det Slesvigske Musikkorps SMUK.
Den 16-årige Sabina Haugaard Stuke fra Christiansfeld har skrevet flere vers til den nye sang ”Du er mit Danmark”, der skal synges som fællessang. Bente Ibenfeldt har skrevet melodien og første vers af sangen i forbindelse med Danmarks-Samfundets arrangement.
Bente Ibenfeldt har tidligere komponeret bl.a. ”Gråsten March”, ”Christiansfeld Visen” og bryllupssangen ”Kun et kys”. Denne gang ønskede hun at dedikere en melodi som en hyldest til Danmark.
Sangen bliver opført som fællessang med komponisten selv ved klaveret og Kenneth Pultz Stenum på solotrompet.