Tilsyn med friskoler

Christiansborg bruger spredehagl mod religion, mener KristenDemokraternes landsformand.

I Danmark ser man religion som noget farligt, udtalte en professor i statskundskab efter at ”Imamaftalen” var på plads.

Der findes en særlig dansk angst for religion, som i dette tilfælde kobles sammen med frygten for terror, forklarer professor Ole Wæver i Kristeligt Dagblad.

Efter afsløringerne fra bl.a. Grimhøjmoskeen stigmatiserer Christiansborg al religion, mener KDs landsformand Stig Grenov.
”Man skyder med spredehagl, og rammer – om ikke Gud – så hvermands ret til at sætte sine børn i en skole med værdier, der ligger os nær”, skriver Grenov.

Han nævner et eksempel fra Radio 24 syv, hvor en homoseksuel elev fortalte om en dårlig oplevelse på en kristen efterskole. Man fremlagde straks en hjemmelavet statistik om, at kristne skoler overvejende har kristne tilsynsførende. Venstres undervisningsordfører lovede straks, at hun sammen med LA og DF ville skærpe tilsynsreglerne på de kristne friskoler.

– Alle kristne skoler mistænkeliggøres og alle frie skoler skal nu leve op til krav, der er højere end folkeskolens, påpeger Stig Grenov.