Noer er opmuntret over udsættelse af retssag

Johny Noer ser dommernes udsættelse af afgørelsen i retssagen imod indførelse af homofile vielser i Folkekirken, som udtryk for, at de er klar over, at der er noget vigtigt på spil.

Af Lars Madsen og Henri Nissen

– Ja, jeg er overrasket, siger den 80-årige Johny Noer, efter at det tirsdag blev offentliggjort, at de tre landsdommere har bedt om yderligere en måned til at votere i retssagen om indførelse af homovielser i folkekirken.

Sagen er anlagt af ca. 300 borgere med tidl. journalist Johny Noer som formand for gruppen ”Med grundlov skal land bygges”.
Kort før jul 2014 stævnede de 300 borgere den danske stat for grundlovsbrud. Deres påstand var, at regeringens indførelse i Folkekirken af et, (som de kalder) ’hedensk vielsesritual’ for par af samme køn, er i strid med kirkens 500-årige bekendelsesskrifter og dermed en overtrædelse af Danmarks Grundlovs § 4.

– Jeg havde regnet med, at vi enten ville vinde eller tabe. Og vores advokat Nikolaj Nikolajsen havde forberedt os på, at det aldrig er sket, at staten har tabt en sag til borgere, når det drejer sig om det konstitutionelle – altså her om grundloven.
– Er du skuffet over det?
– Nej. Jeg ser det som en stor opmuntring, at dommerne har bedt om en måned mere.
Jeg må sige tak til Gud, fordi dette giver os et pusterum i endnu en måned.

Nu har vi fire uger, hvor man kan samle sig rundt omkring. Det er klart, der er lagt op til bøn, men der er også lagt op til mere information.

Vi holder et grundlovsmøde på ”Den Varme Linje” søndag den 5. juni kl. 19, hvor vi taler om denne sag. Da bliver chatten åben, og vi er på video her fra Korinth i Grækenland.

Ytringsfriheden er truet

– Når regeringen nu indfører en ny imam-lov, så ryger mange andre med ned i gryden.
Og det er overraskende, at kirkeminister Bertel Haarder udtaler, at overvågningen også vil omfatte bibelskoler, studiekredse, præster og konfirmandundervisning.

Det vil sige, at bibeltro præster, som skulle komme til at sige noget, som kan betragtes som ”anti-demokratisk”, risikerer op til 3 års fængsel.
Det starter med imamerne, men så breder det sig. Og her må vi tilbage til: Hvad siger grundloven?

Det er derfor vi har stiftet en grundlovsforening. Vores formål er at forsvare grundloven – især den 4. paragraf, som handler om at staten understøtter den evangelisk-lutherske kirke.

Men også paragraf 77 er nu truet. Den handler om, at en dansk borger må tænke og tro frit, at han må have sin overbevisning, og han må have lov at give udtryk for den i skrift og tale. Og så står der en lille sætning, som er vigtig: ”Censur kan ingensinde på ny indføres.”

Ingen politisk ærkebiskop

– Den 28. juni banker dommeren i bordet og siger ”Thi kendes for ret.” Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer flere udsættelser, siger Noer.

– Bliver det kammeradvokaten, der vinder, som sagde, at staten har alle rettigheder overfor kirken, også til at komme ind i de indre anliggender.
Eller bliver det vores advokat, der i sin slutbemærkning i retten sagde: Vi ønsker ikke, at kirkeministeren skal være ærkebiskop i kirken. Og det gælder også Bertel Haarder.

Haarder har jo også for nylig udtalt, at han ikke ønsker at være ærkebiskop, men hvis han vil ind og overvåge kirken, så bliver han jo en ærkebiskop.
– Jeg undrer mig over, at de fire partier, som står bag forliget, er gået med til det.

Det er en dødsens farlig ideologi, der her banker på døren, og derfor må vi holde fast ved grundlovens ord.
Det er timen, hvor vi skal stå sammen.

Det totalitære starter altid med overvågning. Men i Grundloven slås det fast, at ”censur ingensinde kan indføres igen”.
Så hvis man begynder på at overvåge, så er man i strid med grundloven.